Biografanmeldelse
06. sep. 2024
Blod og vand

Drengen Shuo har mistet sin mor, hans far er alkohololiker, så et velstillet ægtepar, der kune har ét barn i forvejen på grund af Kinas nu afskaffede etbanrspolitik, inviterer ham ind i sit hjem. 

Foto | First Light Pictures

Blod og vand

Ordsproget om, at blod er tykkere end vand, bliver udfordret i nerveprikkende kinesisk drama, der er spændende som en thriller.

Af Bo hr. Hansen

Startscenen er dragende, mystisk og ekstremt realistisk.

Vi ser en stang til muskeltræning foran et skovlandskab. En teenagedreng springer ind i billedet, griber fat i stangen med begge hænder, løfter sig. Med alle sine armes kræfter holder han sig oppe. Hans vejrtrækning blander sig med skovens lyde, mens ildevarslende musik ulmer.

En enkelt gang flytter han fingrene, ellers hænger han der bare. I et minut og ti sekunder, i én kameraindstilling, og han kunne sikkert hænge der meget længere – hvis ikke, donk, en basketball rammer ham i hovedet, og han falder ud af billedet.

Først der skifter vi til næste indstilling. Vi ser atletikbanen oppefra. Drengen vrider sig på jorden, har slået benet. Bolden ligger et stykke væk, som var den et gerningsvåben i en krimi. En anden dreng dukker op, standser et øjeblik og ser på ham, han har ramt. Så går han hen til den sårede.

Og i næste scene sidder de to drenge sammen hos en sygeplejerske på skolen, hvor den sårede får renset sit sår, mens den anden dreng iagttager ham.

Så er filmen i gang.

Jeg vil ikke lyve alt for meget og påstå, at jeg ved en masse om kinesisk film. For at være ærlig er jeg komplet ignorant, men jeg kan se, at Jianjie Lin er debutant, og at filmen er en co-produktion med Danmark. Og jeg spotter den erfarne og superdygtige danske klipper Per K. Kirkegaard på rulleteksterne. Han er dermed medansvarlig for filmens rolige tempo med de lange kameraindstillinger. Toke Brorson Odin (Vinterbrødre) har komponeret musikken.

En uhygge sniger sig stille ind i den ret mystiske historie, der er spændende som en thriller uden rigtigt at være en thriller.

Det er kinesisk arthouse beslægtet med europæisk ditto, men fortællingen om drengene Shuo (Xilun Sun) og Wei (Muran Lin) ville næppe kunne fortælles med samme vægt, hvis den foregik i et europæisk land. 

Drengen med basketbolden, Wei, inviterer Shuo hjem til sin families high tech-hjem. Faren er biolog og forsker for et medicinalfirma, moren tidligere stewardesse. Wei er enebarn, og det er helt normalt, for han er et resultat af Kinas etbarnspolitik, som styret indførte i slutningen af 70’erne og først ophævede i 2015, hvor det blev tilladt at få to børn (og fra 2021 tre).

Hvad gør en familie med store ambitioner på det eneste barns vegne, når barnet ikke kan leve op til forældrenes forventninger? Nogle ville bedyre, at man bør elske sit barn, som det er.

Sådan er det ikke i familien Tu. De har svært ved at skjule deres skuffelse over Wei, som mest er interesseret i sport og computerspil. Derfor bliver Shuos besøg i familien en gave til hr. og fru Tu.

Shuo viser interesse for forældrene. Han kan lide klassisk europæisk musik som Weis far, og han er dygtig i skolen. Shuos mor døde, da han var spæd, og faren er alkoholiker, får vi at vide. Shuo bliver snart en del af familien og ender med at flytte ind.

Lige pludselig er de en familie på fire. Wei føler sin position truet. Og er Shuo oprigtigt så interesseret i forældrenes liv, eller spiller han et spil a la en vis Mr. Ripley?

Blod og vand er en fin dansk titel til filmen, der på engelsk hedder Brief History of a Family, og på kinesisk et eller andet, jeg ikke forstår. For blod er tykkere end vand, siger det gamle ordsprog, som bliver udfordret i skikkelse af den perfekte, men ikke specielt hjertelige Shuo. 

Der udfolder sig flere dueller mellem de to drenge gennem filmen, oftest i små tableauer som i starten. For eksempel da en trøje kastes frem og tilbage imellem dem. Da den lander på Weis hoved, går han til angreb på Shuo, de slås på sengen i deres fælles soveværelse, og Wei tager kvælertag.

Men selv i en scene med fysisk vold bevarer filmen sin tilsyneladende kølige ro, der dækker over en konstant sitrende uro. Blod og vand prikker i nerverne.

Titel:
It Ends with Us

Originaltitel:
Brief History of a Family

Land:
Kina, Danmark, Frankrig, Qatar

År:
2024

Instruktør:
Jianjie Lin

Manuskript:
Jianjie Lin

Medvirkende:
Xilun Sun, Muran Lin, Ke-Yu Guo, Feng Ze

Spilletid:
99 min

Aldersgrænse:
Tilladt for børn fra elleve år

Premiere:
19. september

Relevante artikler

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
23. feb. 2025
Drømme

Drømme

Biografanmeldelse
19. okt. 2023
BlackBerry

BlackBerry

Biografanmeldelse
13. aug. 2022
Ali & Ava

Ali & Ava

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten