Big Little Lies – sæson 2

I første sæson af HBO-hitserien Big Little Lies bliver vi præsenteret for fem ærke-amerikanske, stinkende rige familiemødre, som kører børnene til og fra skole i dyre biler, går i designertøj og bor i arkitekttegnede slotte med swimmingpools, der går i ét med havudsigten. 

Nogle af dem keder sig. De sladrer med hinanden for at få tiden til at gå, mens mændene tjener pengene. 

Andre er benhårde forretningskvinder – som den superoverfladiske Renata Klein (Laura Dern), der ikke er bange for at give køb på sin integritet i jagten på succes. 

I et af de første afsnit af seriens anden sæson sidder hun og stirrer med ild i øjnene på sin duknakkede ægtemand gennem en rude. Han er blevet arresteret for svindel og er røget i detentionen. 

Fængselstøjet virker malplaceret på ham, der normalt har designer-solbriller i panden, guldkæder om halsen og et Rolex-ur om håndleddet. Han står ikke bare til at miste alle sine egne penge, men også hele Renatas formue. 

Hendes foragt er massiv, idet hun læner sig ind mod ruden, der adskiller dem. Hun griber fat om telefonen og hvæser skælvende af raseri og med indædt bitterhed i stemmen: ”I will never not be rich!” 

Renata Kleins eneste våben er hendes formue, og det gælder også de andre kvinder. Forsvinder rigdommen, kontrollen og magten, forsvinder den identitet, de har brugt evigheder på at opbygge. 

Konstante løgne tynger og begrænser de fem kvinder, men det er også løgnene, der ender med at binde dem tæt sammen. Den underskønne og altid venlige Celeste (Nicole Kidman) bliver i første sæson banket så brutalt af sin ægtemand Perry, at hun som en del af sin daglige rutine må dække sorte og blålige mærker på kroppen. 

Første sæson kulminerer med mordet på Perry. Retfærdigheden sker fyldest, og kvinderne lyver i solidaritet, da de senere bliver afhørt af myndighederne. 

I anden sæson møder vi Bonnie (Zoë Kravitz), et halvt år efter hun skubbede Perry i døden. Skylden er altoverskyggende, og hun isolerer sig fra de andre i gruppen. 

Madeline (Reese Witherspoon) oplever ægteskabelige problemer og frustration over, at børnene på overklasseskolen har klima på hjernen. De yngste taler om verdens undergang, mens deres selvoptagede forældre fræser rundt i gigantiske køretøjer eller bygger videre på deres i forvejen enorme palæer. 

Det er underholdende og tankevækkende, men også så meget på grænsen til satire, at det ikke bliver rigtigt fængende. Ingen af sidehistorierne føles fornyende, og man savner en altoverskyggende konflikt. 

Første sæson af Big Little Lies var medrivende og velspillet, så hvordan følger man lige op på succesen? Man ringer da til Meryl Streep! 

Hun kommer om bord som den hustru-bankende Perrys virkelighedsfornægtende mor Mary Louise, der pludselig træder ind i billedet og stjæler en lang række scener. Rutinerede Streep er nærmest på forhånd sikret en Emmy-nominering. 

Men selv om hun er forrygende, intens og suverænt nærværende foran kameraet, udfylder hun ikke helt det tomrum, som både seriens personer og publikum er blevet efterladt i efter afrundingen på første sæson. Den føltes på mange måder færdig og forløst – og blev af HBO også kørt frem som en miniserie i Emmy-sammenhæng. 

Men naturligvis er det interessant at følge en mors sorg over tabet af en søn, som viser sig at rumme en ondskabsfuld, manipulerende og afstumpet side, hun slet ikke kendte til. Meryl Streep som Mary Louise er sæsonens store trumfkort, men hun skal helst ikke udmanøvrere de oprindelige hovedpersoner, der også tæller Shailene Woodleys unge Jane. 

Det er der optræk til i de første tre afsnit af anden sæson, som har for mange banale og kedelige sidehistorier. Men man er stadig investeret i kvindernes fortællinger, som ikke bør tilsidesættes. Selv ikke for en filmlegende som Meryl Streep.