Serieanmeldelse
17. feb. 2019
Better Things – sæson 3
Pamela Adlon spiller med hud og hår alenemoren Sam Fox i Better Things, og heller ikke i sæson tre er intet for privat til at blive vist. Foto | FX Productions

Better Things – sæson 3

Tredje sæson af Pamela Adlons selvbiografiske seriesucces var tæt på at gå i vasken, men med en mere ærlig humor står serien stærkere end nogensinde.

Af Frida Marquard

Alt er ikke, som det plejer familien. Sams ældste datter Max (Mikey Madison) er fløjet fra reden og skal starte i college. 

Første afsnit starter i Chicago, hvor en bekymret Sam hjælper Max til rette på hendes nye kollegieværelse. Om aftenen inviterer moren sin datter med på jazzbar med falsk ID, for Max er stadig under den amerikanske alkoholgrænse. Men som Sam siger: Man kan ikke tage til Chicago uden at gå til koncert! 

Hvad der skulle have været en hyggelig mor-datter-aften, bliver dog hurtigt afbrudt. Max’ nye mandlige sambo, der måske er homoseksuel, inviterer hende med ud i nattelivet. 

På typisk Sam Fox-manér stormer hun efter datteren, da hun skal til at forlade baren, for de skal nå at have deres dramatiske afskedsknus, før dagen er omme. 

Således leveres sæsonens første af forventeligt mange rørende hverdagsøjeblikke som alenemor og Hollywood-skuespiller. 

Better Things er instrueret og skrevet af Pamela Adlon i samarbejde med komikeren Louis C.K. Serien er til dels baseret på 52-årige Pamela Adlons egne erfaringer som mor og skuespiller, og den er kendetegnet ved ikke at vige tilbage fra at vise moderskabets trængsler – fra skrigende møgunger og menstruationsblod til voksenmobning. 

De første to afsnit af sæson tre holder seriens høje niveau, og den lover en sæson med mere spænding og mere på spil end tidligere. 

Sams yngste datter Duke (Olivia Edward) modtager en mystisk pakke. Den indeholder en telefon fra hendes fraskilte far Xavier (Matthew Glave), så han og Duke kan genetablere kontakten. Imens giver et biluheld Sam fornyet uro om hendes mors (Celia Imrie) mentale helbred. 

Der bliver også plads til de faste, Hollywood-satiriske indslag, når Sam Fox bliver hundset rundt af en indbildsk filminstruktør og hans unge assistent under indspilningen af en gyserfilm ude i den glohede ørken. 

Det var længe uvist, om der overhovedet ville komme en sæson tre. Louis C.K, som er medskaber af serien og har været Adlons mangeårige samarbejdspartner, måtte nemlig trække sig, da en artikel i New York Times afslørede hans seksuelle krænkelser. 

”Det hårdeste, der er sket for mig i år, var at se serien igen efter alt det, der skete med Louie. Jeg havde faktisk helt mistet motivationen til at fortsætte, for serien var noget, vi lavede sammen,” har Pamela Adlon sagt i branchebladet Variety. 

Men opbakning fra baglandet og ikke mindst selskabet FX, der producerer serien, fik hende på andre tanker. 

Og her i starten af sæson tre kan man godt mærke, at noget har ændret sig. Sam er blevet afdæmpet. Det klæder karakteren, der godt kunne virke lidt for skinger – som om Pamela Adlon nogle gange prøvede lidt for hårdt på at virke fejlbarlig. 

Nogle af seriens mere kradse jokes er blevet erstattet af en humor, der faktisk virker endnu mere ærlig. Og så får vi seriens første magiske indslag. Da Sams fly nødlander på vej hjem fra Chicago, ser hun sin afdøde far lave en Martini-skål til hende. Et skrøbeligt øjeblik, der fortæller meget med få virkemidler. 

Hvor nogle serier starter stærkt og hurtigt mister pusten efter første sæson, bliver Better Things kun bedre og bedre

Titel:
Better Things

Sæson:
3

Land:
USA

År:
2019

Serieskaber:
Pamela Adlon, Louis C.K.

Medvirkende:
Pamela Adlon, Hannah Alligood, Olivia Edward, Celia Imrie, Mikey Madison

Spilletid:
Tolv afsnit af 25 minutter

Anmeldelse:
To afsnit

Premiere:
1. marts på HBO Nordic

Relevante artikler

Serieanmeldelse
20. nov. 2017
Better Things – sæson 2

Better Things – sæson 2

Serieanmeldelse
12. sep. 2016
Better Things

Better Things

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
08. jan. 2020
Lad mig falde

Lad mig falde

Serieanmeldelse
03. jan. 2020
Dracula

Dracula

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten