Tv-anmeldelse
18. okt. 2017
Bertelsen på Shikoku 88
Her vandrer Mikael Bertelsen sammen med surferen Koi, der tidligere boede i San Fransisco og dyrkede amerikansk musik og psykedeliske stoffer. Foto | Taro Karibe

Bertelsen på Shikoku 88

Mikael Bertelsen har tørret det ironiske rævesmil af. Med oprigtig mine trækker han forrygende fortællinger om buddhisme og Snoop Dogg ud af tilfældige pilgrimsmøder.

Af Jeppe Mørch

Mikael Bertelsen har forfinet en simpel interviewteknik til perfektion.

Han gentager de ord, samtalepartneren anvender, og sådan kommer han helt tæt på en afklaret læge fra Silkeborg og en Snoop Dogg-elskende surfer med en fortid som kokainafhængig.

Bertelsen er formidabel til at lytte og gentage, og derfor er han så behageligt fjernsynsselskab.

Også når han går.

I 2010 viste DR 2 radiochefens vandretur på den spanske Camino de Santiago, og her syv år senere er Mikael Bertelsen rejst til Japan for at følge munken Kobo Daishis pilgrimsfærd. For 1200 år siden travede den religiøse flegmatiker rundt på øen Shikoku, og hans rute udgøres i dag af 88 templer.

Dem opsøger Mikael i Bertelsen på Shikoku 88 iført rygsæk, skjorte og slips, og tv-uniformen skiller ham ud fra de andre pilgrimme, der alle bærer hvide klæder og en kegleformet hat som beskyttelse mod stråler i Solens rige.

Lige siden Mikael Bertelsen brød igennem som underholder med et listigt rævesmil i talkshowet Bertelsen og parodien De uaktuelle nyheder, har han fået prædikatet: ironiker!

Men 90’erne er længe siden, og når Bertelsen vandrer ad religiøse stier, sker det med en oprigtig mine, der inviterer andre pilgrimme til at åbne sig. Værten åbner selv op ved at fortælle om sit særlige forhold til Japan. Med i rygsækken har han fotografier af sin far, der i en årrække arbejdede som arkitekt i landet.

Mikael Bertelsen går ikke blot i munke-Kobos fodspor. Han går også i sin fars.

Bertelsen på Shikoku 88 er instrueret af Halfdan Muurholm, og holdet bag programmet har pakket klogt ved at tage en drone med i kufferten. Fotograf Carsten Overbye må have haft en endnu mere strabadserende tur end Bertelsen, for han følger ham rundt i bjerge med et tungt kamera på skulderen, og disse nærbilleder af Bertelsen blandt lave mænd og høj bambus kontrasteres med dronens grandiose overbliksbilleder.

Over tåge og trækroner blotlægger det svævende kamera det frodige vandreterræn. Det er i sådanne skove, at Murakami og Miyazaki fremtryller gakkede væsner, der sætter den menneskelige eksistens i perspektiv.

I Bertelsen på Shikoku 88 er det mennesker, som skaber det større perspektiv.

I første afsnit møder tv-Mikael læge-Michael fra Silkeborg. Det er en skæg tilfældighed, at det første menneske, han møder på ruten, viser sig at være dansker. Pludselig synes projektet ikke så fjernt.

De taler om goderne ved at gå, og lægen disker op med en nærmest tillukket afklarethed. Her er få sprækker at trænge igennem, så Bertelsen vælger erfarent at snakke om sin egen motivation.

Han mener simpelthen, han kan blive et bedre menneske af at gå, og her har vi programmets sande styrke. Det er ganske simpelt velgørende slow tv, der formår at trække sværmeriske tanker ned fra droneperspektivet, så de fremstår troværdige.

Hvert afsnit afsluttes med ordene ”alting ændrer sig konstant, dog er alt forbundet”, der bliver messet på japansk. De hæver sig netop over Gajol-bonmot-niveau, fordi Bertelsen dygtigt opsøger og undersøger de skægge starutter og deres spirituelle udsagn.

Den skæggeste starut er den 62-årige Koi, der surfer, dyrker aikido og jiu-jitsu, messer buddhistiske mantraer og reciterer Snoop Doggs Bitch Please: ”I’ll be gentle, sentimental / Shit, we fucked in the rental / Lincoln Continental.”

Han elsker også Grateful Dead og Beastie Boys, og engang var han afhængig af kokain. I dag går han, hjertet slår, som det skal, og at lære at leve og at lære at dø er to sider af samme sag, minder han Mikael Bertelsen og os seere om.

Bertelsen virker oprigtigt glad for at have fundet en ven på ruten, og igen er det ironiske rævesmil langt borte.

Da værten i starten af Bertelsen på Shikoku 88 konstaterer, at klokken er to om natten dansk tid ved at betragte en bar arm, ligner han mere en forvirret mand i Japans regn end en spøgefuld gavtyv.

Titel:
Bertelsen på Shikoku 88

Land:
Danmark

År:
2017

Instruktør:
Halfdan Muurholm

Medvirkende:
Mikael Bertelsen

Spilletid:
Ti afsnit af cirka 30 minutter

Anmeldelse:
Tre afsnit

Premiere:
28 september på DR2

Bertelsen i Ekko 

Ekko #76 byder på en eksklusiv billedserie med dagbogsnotater fra Mikael Bertelsens pilgrimsfærd.

Bestil her.

Relevante artikler

Nyhed
15. aug. 2017
Mikael Bertelsen går igen på tv

Mikael Bertelsen går igen på tv

Cph:Dox 2017
14. mar. 2017
The John Dalli Mystery

The John Dalli Mystery

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
12. dec. 2017
Spoor

Spoor

Serieanmeldelse
11. dec. 2017
Jim & Andy: The Great Beyond

Jim & Andy: The Great Beyond

Biografanmeldelse
07. dec. 2017
The Square

The Square

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten