Bad Education

Samtlige skolelærere og undervisere vil kunne nikke genkende til situationen. En overemsig forælder forsøger at overbevise om, at deres elskede afkom bliver uretfærdigt behandlet og fortjener ekstra opmærksomhed.

Lige meget hvad man siger og gør, er resultatet næsten altid det samme: en ny klage.

For Frank Tassone (Hugh Jackman), leder for skoledistriktet Roslyn i New York, er det en af de mindre fornøjelige sider af jobbet.

Han har formået at gøre distriktet til at af de mest attraktive i staten, hvor eleverne scorer højt på de adgangsgivende eksamener til de store universiteter, og selv er han uhyre populær blandt elever og lærer.

Og nå ja, så begår han underslæb i millionklassen!

Pudsigt nok er det en af de exceptionelle studerende, som får opsnuset, at noget ikke er, som det skal være.

Og det er faktisk efter, at han selv har opmuntret hende til at finde den interessante vinkel i en ellers tilsyneladende tam og kedelig historie.

”En rigtig journalist kan gøre enhver opgave til en stærk historie,” forklarer han den unge journalist-aspirant på skolens avis. Som den evige lærer forsøger han at styre hendes interesseområde hen imod en potentiel karriere.

Manuskriptforfatter Mike Makowsky var selv elev på en af de skoler, Tassone førte tilsyn med. Bad Education er baseret på interviews med forskellige lærere, forældre og medarbejdere, der kendte og arbejdede med den sympatiske svindler.

Og findes der en mere sympatisk mand i Hollywood end Hugh Jackman?

Når han smiler, er det smittende på den måde, hvor det varmer helt ind i hjertet. Der er en oprigtighed i det ansigt, der ikke kan tillæres eller forfalskes.

Der er derfor tale om en perfekt casting, og den australske superstjerne leverer karrierens bedste præstation.

Elegant svæver han imellem lette situationer med Tassones yndlingskollega Pam Gluckin (en ligeledes fremragende Allison Janney), hvor de hygger over frokosten på en af skolens tribuner. Sundhedsfanatikeren Tassone indtager en vederstyggelig drik, mens hun driller ham med en lækker sandwich.

Venskabet knækker, da hun senere bliver afsløret i også at have begået underslæb. Det giver Jackman rig mulighed for at udfolde sin mere dramatiske side.

Tassone har desuden flere hemmeligheder, som instruktøren Cory Finley på ypperste vis afdækker.

Tonen er den samme som i instruktørens skammeligt oversete debutfilm Thoroughbreds, en satirisk og kulsort humoristisk perle om to teenagepiger, der beslutter sig for at dræbe den enes stedfar.

Helt så spydig er Finley ikke denne gang, men den samme snert af græsk tragedie flyder stadig ned ad skærmen.

Med Michael Abels højdramatiske musik på fuld hammer bliver noget så trivielt som elevers gåtur til skole ophøjet til noget, der minder om Titanernes march mod Olympens tinder.

Svulstigheden klæder fortællingen om en konge, der falder fra tronen på grund af sine egne fejl.

For hver gratis rejse Tassone tilranede sig, var der et loft på en af skolerne i distriktet, som ikke blev vedligeholdt – og det er begrænset, hvor lang tid der går, før det hele kollapser.

Filmskaberne udstiller ikke deres ”skurke” som onde eller skrupelløse. De er blot mennesker, der ser en mulighed for at bedre deres liv uden at tænke på konsekvenserne.

Til gengæld er helten utvetydigt skolejournalisten Rachel (Geraldine Viswanathan). Med Tassones ord om at lede efter den stærke historie i baghovedet, lader hun sig ikke slå ud. Heller ikke, da hendes redaktør tøver.

Dermed er hun modsætningen til filmens titel, og i det hele taget er det tæt på umuligt at finde noget dårligt at sige om dette sublime indlæg i debatten om, at lærere får for meget i løn.

Svaret er nej – men vi skal lige holde øje med, om nogen pludselig kører Britta Nielsen-stilen, når kollegaen stadig kører i den ti år gamle Golf.