Bad Bitch

Telefonen vibrerer. På skærmen ses beskeder, som karismatiske Nikki normalt selv ville besvare. 

En uskyldig hilsen bliver hurtigt til en flirtende og meget direkte seksuel tone fra hendes bolleven. 

Det er dog ikke Nikki, men farmand, der læser beskederne. I forbindelse med en forretningsrejse låner han nemlig datterens gamle telefon, hvor hun stadig er logget ind på sine apps. 

Den tåkrummende sjove scene bliver kimen til Nikkis længe ventede opgør mod sin families forventninger. 

De vil have hende til at ære familiens afrikanske rødder, ved at hun skal slå sig ned og få børn. Men samtidig ønsker de hende succes som en selvstændig kvinde i Danmark. 

Vigtigst er Nikkis opgør med sit selvbillede af at være splittet mellem et dansk og et afrikansk ”jeg”, så hun bare kan være sig selv. 

Serieskaber og skuespiller Diêm Camille skildrer Nikki som en på ydersiden stærk, selvstændig kvinde, der med sine blå fletninger i håret rækker janteloven den midterste finger. Hun udgiver sig for at være – som titlen siger – en bad bitch. 

”Du kan være den, som andre vil have dig til at være,” siger hun drilsk og fortsætter med, at man også bare kan vise verden, hvem man er. 

Med et vindende smil overbeviser hun for en stund både venner og familie om, at alt er i orden. Undervejs krakelerer glansbilledet, og sårbart slutter hun selv sætningen med, at ”du alligevel altid vil være forkert”. 

Den charmerende hovedperson vender den anden kind, når hendes racistiske overbo (Adam Ild Rohweder) beder hende tage ind i junglen, hvis hun vil feste. Eller når han selv synes, det er sjovt at sige, at man ikke kan se hende i aftenmørket. 

Hun kæmper for at holde hovedet højt, når en fyr efter et engangsknald afslører, at det var et mål for ham at knalde med en sort person, inden han blev 30. 

Angsten, vreden og identitetskrisen dulmes med fester og seksuelle udskejelser, der ruller over skærmen som en montage af udskiftelige mænd, indtil hendes gamle flamme Ade dukker op. 

Veninden Gaia siger, at hendes aura aldrig har set bedre ud, end når hun taler om ham. Med henkastede øjne svarer kvindernes flamboyante kammerat Pascal, at hun bare skal tage sine kulørte solbriller af. 

Ligesom alle andre har Ade en forventning om, hvordan hun som sort kvinde skal være. Selv om hun gerne vil eksperimentere med sit hår, vil han gerne se hende bære sit naturlige hår som en krone. 

Men selv om Nikki har ondt i sjælen, er hun ikke hjælpeløs. Hun ejer en frisørsalon, der særligt beskæftiger sig med sorte personers hår, hvilket almindelige frisører ikke lærer at behandle. 

Desuden er salonen et frirum, hvor Nikki og hendes venner for en gangs skyld ikke er en minoritet, der skal holde lav profil for at undgå samfundets fordomsfulde blik. 

I en smukt fotograferet scene sidder den unge kvinde i bare trusser på gulvet og læner sig ind over sit åbne køleskab for at køle af efter et skænderi med Ade, imens Gaia omfavner hende. 

Når hun senere vil ringe til ham, sammenligner Pascal sjovt situationen med et trafikuheld og Nikki med en stalker. 

Alle omkring hovedpersonen vil beskytte hende, men ingen kan finde sjælero for hende. 

Konfronteret med ubalancen bruger hun sin vindende humor til at afvise deres bekymring. Omend hun føler sig truffet, er det med glimt i øjet, når hun siger, at hun ikke både kan være afrikaner og psykisk syg. 

Bad Bitch – instrueret af Patricia Bbaale Bandak – er en underholdende, men også vigtig og modig serie. Med undtagelse af podcasts som A Seat at the Table er det danske medielandskab fattigt, når det kommer til sortes repræsentation. 

At det tankevækkende budskab undgår en løftet pegefinger, men bliver pakket ind som et morsomt komediedrama med kant, gør kun serien bedre.