Avatar: Den sidste luftbetvinger

I 2005 var der én leg, der trumfede alle andre i skolegården: krigen mellem elementerne jord, ild, luft og vand. 

Legen var inspireret af tidens bedste tv, Avatar: The Last Airbender. Nickelodeons animationsserie med over 60 afsnit, som blev sendt fra 2005 til 2008 og var et verdensomspændende kulthit.

Nu har fortællingen fundet vej til Netflix i en stort anlagt live-action-genindspilning, som ingen har bedt om. 

Ligesom i forlægget udspiller Netflix-serien sig i en verden opdelt i fire nationer. Hver af dem er strengt dedikeret til ét element, som særlige borgere – kaldet betvingere – kan kontrollere.

Normalt ville den reinkarnerede fredsfigur, Avataren, sørge for, at nationerne lever i balance.

Men da den sidste Avatar dør, bliver den næste, barnet Aang, nødt til at skjule sig i en isblok for at undslippe et folkemord begået af ildnationen.

Mere end 100 år senere bliver dybfrosne Aang endelig tøet op, men til hans store skræk viser det sig, at ildnationen i mellemtiden har opnået det totale verdensherredømme.

Han er nu den sidste overlevende luftbetvinger og verdens sidste håb. Aang begynder at samle en flok trofaste unge fra de andre nationer for at bekæmpe det onde ildimperium.

Historien forløber som i forlæggets første sæson, der dog var på tyve animerede afsnit.

Originalen kunne således gå mere i dybden med hårde coming-of-age-temaer såsom misbrug og social arv. Dem er der ikke plads til i den lidt for sammenpressede Netflix-inkarnation.

Fortællingen er nemlig i forvejen en overgearet størrelse, hvor flyvende bisonokser, åndeverdener og ildprinser giver den fuld gas.

Det er på overfladen et prangende, storslået spektakel, og der er sjældent langt mellem CGI-drevne sekvenser, for hvor end Aang og hans venner rejser hen, følger konflikterne med.

Serien fråser med ildbetvingernes orangeglødeende flammekugler, der blokeres af jordbetvingeres massive klippeblokke.

I andre scener bliver det på komisk vis kun til skvulp, når den nye veninde fra Vandnationen, Katara (Kiawentiio), skal lære at kontrollere sine kræfter.

Når det kommer til den titulære luftbetvingers kræfter er det dog en anden sag.

Luft er selvsagt en udfordring at afbillede, og i serien bliver Aangs evner alt for kunstige at se på.

Det er tydeligt, at man har skelet til originalen, da luftudtrykket skulle udvikles. Men den charmerende 2D-animation kan altså slippe afsted med unaturlige bearbejdninger af virkeligheden, som ikke kan oversættes til realistiske computereffekter.

Desværre er det ikke første gang, at fans af originalen har set forlægget blive offer for realisme.

Den katastrofale filmatisering fra 2010, Luftens sidste mester, gav M. Night Shyamalan prisen for værste film, værste manuskript og værste instruktion ved Razzie Awards, der med et glimt i øjet hylder fiaskoerne.

Filmen fik også en særlig pris, der kun er blevet uddelt én gang: Værste misbrug af 3D.

Alligevel har Netflix været dumme nok til at gøre et nyt forsøg. Streamingtjenesten er efterhånden synonym med kuldsejlede anime- og manga-remakes, og maltrakteringerne af blandt andre One Piece og Cowboy Bebop skærer stadig i hjertet.

Avatar: The Last Airbender gør sit bedste for at være tro mod den højtskattede original, som især er respekteret for sin nuancerede repræsentation af asiatisk kultur, seje feministiske krigere og skildring af personer med handikap.

Det havde været fedt, hvis Netflix havde tænkt videre i stedet for bare at lave en lækker CGI-kopi. Selv om de er godt skjulte bag effekthelvedet, er det især det unge cast, der stråler i serien. 

Med Gordon Cormier i front udtrykkes de elskede karakterers interne stridigheder, småforelskelser og halvplatte jokes. Deres charme er ikke nogen lille bedrift, for replikkerne er langt fra mundrette og til tider decideret ringe.

Mest imponerende er Dallas Liu som ildprinsen Zuko, som drives af et indædt, brændende ønske om at gøre farmand stolt. Da man først møder ham, har man lyst til at slå ham ihjel, men som serien udvikler sig, bliver det klart, at ingen børn er født onde – heller ikke Zuko.

Der bliver da også lagt op til en anden sæson, så mon ikke der bliver mulighed for flere af den slags livslektioner på Netflix. Men man kan også bare gøre sig selv en tjeneste og se originalen.