Serieanmeldelse
01. apr. 2020
Atlanta’s Missing and Murdered
En melankolsk åbningssekvens med sort-hvide billeder starter Atlanta’s Missing and Murdered, der minutiøst gennemgår de mange mord på børn og unge, som byen oplevede i perioden 1979-81. Foto | Robert Hanna

Atlanta’s Missing and Murdered

True crime-serie graver overbevisende i gammel sag om drab på afroamerikanske børn i Atlanta og inddrager Ku Klux Klan som en mulig gerningsmand.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Forestil dig, at en lang række børn og unge i en amerikansk storby forsvinder. For at dukke op som medtagne lig i parker, floder og vejkanter igennem en periode på to år.

Politiet tager ikke sagerne alvorligt og dysser dødsfaldene ned som tilfældigheder. Børnene er udelukkende fra afroamerikanske familier. Havde det været hvide, privilegerede familiers børn, ville det nok have påkaldt sig større opmærksomhed.

Da politiet omsider anholder og sigter en ung mand for mordene, er han selv sort. Men måske er han uskyldig. I hvert fald er beviserne mod ham ikke så skudsikre.

Hele det scenarie opruller HBO’s true crime-serie Atlanta’s Missing and Murdered, der har undertitlen The Lost Children.

Serien dykker langt ned i en af nyere tids mest modbydelige kriminalsager: de såkaldte Atlanta-mord. I perioden fra 1979 til 1981 blev mindst 28 afroamerikanske børn og unge slået ihjel i og omkring storbyen Atlanta.

I den seneste sæson af David Finchers Netflix-serie Mindhunter er Atlanta-mordene den gennemgående sag, som Holden Ford og Bill Tench er med til at opklare. I seriens fiktionaliserede udgave følger vi primært FBI, der blev kaldt til Atlanta for at bistå efterforskningen.

Atlanta’s Missing and Murdered er i sin dokumentariske form mere interesseret i familierne, som mistede deres børn i løbet af den to år lange periode, mordene stod på. De fem afsnit er fuld af interviews med pårørende, der med tårer i øjnene tænker tilbage på den barske periode.

Mange af de følelser, som dukker op hos de pårørende i serien, er nok især udtryk for, at der faktisk aldrig er blevet sat punktum i sagen. Godt nok blev dengang 23-årige Wayne Williams dømt, men kun for nogle få af mordene. Og der blev sået tvivl om hans skyld.

Hvor første halvdeludfolder sagen detaljeret, er anden halvdel mere fokuseret på retssagen mod Wayne Williams. Hans daværende forsvarsadvokater og anklagere udlægger hver deres udgave af sagen, og som seer bliver man hurtigt i tvivl om rigtigheden af hans dom.

Flere spørgsmål rejser sig og er stadig ikke besvaret. Er der tale om én eller flere mordere? Har politiet og myndighederne en interesse i at plante skylden hos Wayne Williams?

På den måde lægger Atlanta’s Missing and Murdered sig lige i slipstrømmen af mange andre true crime-serier. HBO’s serie handler også grundlæggende om skyld og tvivl. Og som mange andre serier i den genre viser den nogle grundlæggende strukturelle svigt og juridiske systemfejl.

Deter på mange måder en grundig, seriøs og tålmodig dokumentar. Selv mod slutningen, hvor serien præsenterer en opsigtsvækkende og alternativ teori, der inkluderer Ku Klux Klan og et stærkt racistisk sydstatsmiljø, er argumentationen overbevisende.

Til gengæld virker det malplaceret, at Atlantas nuværende borgmester, Keisha Lance Bottoms, optræder som en tilbagevendende person i serien. Faktisk starter det med et pressemøde, hvor borgmesteren og myndighederne genåbner sagen for at undersøge den til bunds.

Ganske klogt, men at Bottoms undervejs dukker op i serien, virker mere som et pressestunt fra hendes side end en reel nødvendighed.

Alligevel er Atlanta’s Missing and Murdered solid undersøgende dokumentarisme, der skrinlægger en forfærdelig sag, som intet desværre tyder på er slut.

Titel:
Atlanta’s Missing and Murdered

Land:
USA

År:
2020

Instruktør:
Sam Pollard, Maro Chermayeff

Medvirkende:
Wayne Williams, Keisha Lance Bottoms, Camille Bell, Sirlena Cobb

Spilletid:
Fem afsnit af cirka 55 minutter

Anmeldelse:
Fem afsnit

Premiere:
6. april på HBO Nordic

Relevante artikler

Fra samme skribent

Boganmeldelse
07. aug. 2025
At åbne rum

At åbne rum

Serieanmeldelse
29. okt. 2021
Overleverne

Overleverne

Biografanmeldelse
28. juli 2021
The Ice Road

The Ice Road

Serieanmeldelse
30. juni 2021
Efterskolen

Efterskolen

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten