Anmeldelser

Danskproduceret film om livet blandt fårehyrder i de afghanske bjerge lægger sig mellem det hypnotiserende og det kedelige.

Retro-action er blevet en ny subgenre, men det kræver et bedre manus og mere humor, førend vi giver os hen til Bruce Willis’ rynkede og skaldede helt med vom.

Fortsættelsen til svensk succeskomedie er hyggelig underholdning fyldt med onkelhumor, men nu har den gamle gut vist levet længe nok.

Første del af Skammer-serien slås med et par børnesygdomme, men imponerer som dansk fantasy på internationalt niveau.

Det sanselige ungdomsdrama af Emil Næsby Hansen sprænger dokumentarfilmens grænser med sin mageløse fortælling om den første forelskelse.

Gensyn med en af dansk børnefilms mest elskede figurer tryllebinder med afrikansk adel, fedladne gangster-rotter og masser af chokolade.

Filmen om den nysgerrige abe ligner ikke en biograffilm, men et samlebåndsprodukt, som Disney spyer ud på sine mange tv-kanaler.

Brett Morgens psykedeliske trip af en dokumentar om David Bowie er lige så unik og grænsesprængende som sin hovedperson.

Islandsk Netflix-serie forsøger at gå i fodsporene på mystisk sci-fi som Les revenants og Dark, men blandingen af hverdagsdrama og overnaturlig horror lykkes ikke.

Hjertevarme og kynisme går hånd i hånd, når vennerne mødes efter sytten år i et særafsnit, der endevender alle aspekter af successerien.

En norsk mand har lavet en film om en norsk mand, der vil finde sig selv – helt alene og i pagt med naturen. Heldigvis er det langt mindre navlepillende, end det lyder!

Familiehemmelighederne serveres ikke på et sølvfad i Netflix-serien. De siver op gennem gulvbrædderne med velspillet uforudsigelighed.

Det nyeste forsøg på at filmatisere et videospil beviser endnu engang, at vi har at gøre med en umulig opgave.

Skuespiller Tuva Novotny springer ud som instruktør med et intenst hospitalsdrama om forældre i sorg og afmagt, der er blevet honoreret med hovedprisen på Cph Pix.

HBO-komedieserie af kvinderne bag Girls farer vild med kedelige karakterer, der er så langt ude i skoven, at det hverken er sjovt eller troværdigt.

Ulrich Thomsens desillusionerede Carl Mørck er den helt store gevinst i billedskaberen Martin Zandvliets Afdeling Q-fornyelse, der er mere original end decideret insisterende.