Anmeldelser

I flugtfilmen Escape Plan spiller Stallone og Schwarzenegger ikke nær så meget med musklerne, som de plejer. Men alligevel fiser det hele ud i larmende eksplosioner.

Dansk krimiserie har gode biroller og fremragende lydside, men skal have rystet begyndernerverne af.

Serien om hovsa-missilet er spændende fortalt, men bag braget gemmer sig en menneskelig tragedie og et kynisk statsapparat.

En journalists jagt på stjålne kænguruer udvikler sig fra true crime-parodi til et medrivende mysterium, men hovedpersonen tager for meget fokus.

Videreførelse af Ondskabens øjne har ikke meget nyt at byde på, og det fascinerende omdrejningspunkt, Hannibal Lecter, glimrer ved sit fravær.

Den sjæl, som medierne og den ældre generation stjal, får sangeren Britney Spears tilbage i New York Times-dokumentar.

Rumvæsen-serie af manden bag Rick and Morty læner sig tæt op ad forgængeren, men finder sin egen stil som satirisk hyldest til menneskehedens mange særheder.

Originale idéer og ungdommelig energi stråler ud af danske talenters medrivende afgangsfilm, der kan ses på Ekkos hjemmeside frem til 10. marts.

Fremragende debutfilm om venskab og racespændinger i San Francisco er et sanseligt spabad for sjælen.

Krigens rædsler får ikke lov til at forpurre den danske sommeridyl i ny sæson af kostumedramaet.

True crime-dokumentarserie fra Netflix mangler visuel opfindsomhed, men vinder på sin grundighed og fascinerende historie.

Justin Kurzels Macbeth er med sit historiske og mytiske miskmask Shakespeare for Game of Thrones-generationen. Men Lady Macbeth har aldrig været mere rørende end i Marion Cotillards skikkelse.

Med fire gange så lang spilletid som Christiane F.-klassikeren fra 1981 bliver årsagssammenhængene i serien næsten lige så tydelige som blodårerne på børnenes underarme.

Israelsk miniserie er lige så ambitiøs som ubehagelig, når den skildrer Yom Kippur-krigen uden national patos.

Fordommene om franskmændene køres helt ud, når Julie Delpy leger Woody Allen.

Skal børn virkelig se en mand, der ikke kan styre sin pik? Ja, skriver præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen, for John Dillermand er en opbyggelig antihelt og cirka så afseksualiseret, som han kan blive.