Anmeldelser

Serien om hovsa-missilet er spændende fortalt, men bag braget gemmer sig en menneskelig tragedie og et kynisk statsapparat.

En snorlige fortalt baseball-film vinder på sit gennemsympatiske portræt af to ydmyge indiske drenge, der skal forsøge at slå igennem i en sport, de intet aner om.

En journalists jagt på stjålne kænguruer udvikler sig fra true crime-parodi til et medrivende mysterium, men hovedpersonen tager for meget fokus.

Terence Winter og HBO lægger op til en fejende flot afslutning på sin serie om gangsterkongen Nucky Thompson, der kan måle sig med det bedste inden for genren.

Fortsættelse af populær homofilm serveres som morsom ungdomsserie krydret med en ung mands hemmelige begær.

Dansk krimiserie har gode biroller og fremragende lydside, men skal have rystet begyndernerverne af.

Originale idéer og ungdommelig energi stråler ud af danske talenters medrivende afgangsfilm, der kan ses på Ekkos hjemmeside frem til 10. marts.

Man glemmer alt andet end at overleve 227 dage med Pi i Ang Lees tekniske svendestykke.

Fifty Shades of Black vil genne fortælle os noget om race og kønsroller, men det drukner i pik, patter og billige grin.

Den sjæl, som medierne og den ældre generation stjal, får sangeren Britney Spears tilbage i New York Times-dokumentar.

Vigtig dokumentar om fristed for transkønnede i 1960’ernes USA afspejler nutidens blanding af fordom og fremskridt.

Det er i sig selv rigeligt rystende at høre offers beretning om sexkult, men serieskaberen kan ikke nære sig fra rørstrømske virkemidler og et virvar af vinkler.

Henrik Ruben Genz både moraliserer og morer sig over søhelten som kvindebedårer i visuelt flot film, hvis svage punkt er manuskriptet.

DR-serie om kanalens egen kunststjerne er fornøjeligt orkestreret, men den krukkede hovedpersons ordguirlander bliver hurtigt for meget.

Den danske afdeling af Discovery byder ikke på nye afsløringer, men samler brikkerne til et velfortalt og skræmmende portræt af den hovedmistænkte i vor tids store forsvindingssag.

Med fire gange så lang spilletid som Christiane F.-klassikeren fra 1981 bliver årsagssammenhængene i serien næsten lige så tydelige som blodårerne på børnenes underarme.