Anmeldelser

Michael Graversens film om familiens forsoning er forfriskende ægte, menneskeligt gribende og sjældent opløftende hverdagsrealisme.

Toeren af den restaurerede gangstertrilogi er en monstrøs tragedie af Shakespeare’ske dimensioner med endnu mere slagkraftige højdepunkter.

Verdens undergang kommer ikke med et brag, men med et ungdommeligt skuldertræk i Bertrand Bonellos originale og vilde film om en terroraktion i Paris.

Paul Thomas Andersons morsomste film til dato er et blændende lækkert ungdomsdrama, der er uforknyt nostalgisk.

Amerikansk dokumentar viser prisværdigt Kim Walls liv som journalist, men nu må det være slut med at give taletid til hendes narcissistiske psykopatmorder.

Den klassiske jordomrejse-fortælling har fået moderne, politisk korrekte gevandter, så anakronismerne i stort anlagt tv-serie står i kø.

Absurd medrivende thriller-serie splitter hovedpersonernes hukommelse i to og finder rædsel og humor i tidens oprør mod arbejdslivets meningsløshed.

Game of Thrones-stjernen John Bradley er et af få lyspunkter i sci-fi-katastrofefilm, der på tosset vis forestiller sig verdens undergang.

DR’s nye søndagsserie Arvingerne tager favntag med den moderne familie – og gør det med dialog og skuespil, der hører til det bedste, dansk tv-drama har leveret.

Skaberen af Fargo har med forrygende filmiske virkemidler lavet en humoristisk og skræmmende rejse ind i et sind med superkræfter.

Lars Movins storslåede bog om filmavantgardisten Jørgen Leth griber fat i spændingen mellem at være åben over for virkeligheden og samtidig styre den gennem et bestemt blik.

Jens Dahl debuterer med en stram thriller, der med små og få midler skaber en troværdig aura af skæbnens luner og menneskets koldblodighed.

En fordrukken julemand er i nærkamp med gidseltagere i gakket julefilm, der byder på en aparte blanding af ømme øjeblikke og splattervold.

Miniserie om Pamela Anderson og Tommy Lees lækkede sextape har vilde røverier og talende tissemænd, men er først og fremmest en gribende historie om hævnens fare.

Mike Leigh er blevet blidere med årene. Han maler sit kunstnerportræt med flere og varmere farver end vanligt, og det klæder Timothy Spall i den uforglemmelige titelrolle.

Komedien, der har fået Nordkorea op i det røde felt og skræmt amerikanerne fra vid og sans, er vagt stødende idioti serveret med selvironisk charme.