Anmeldelser

Eleanor Coppola lever langt fra op til familienavnet med den romantiske roadmovie Paris må vente, der er en begivenhedsløs affære.

Intelligent og velspillet film om nyere tids store amerikanske nationaltraume giver stemme til dem, der mistede kære under 9/11.

Drengerøvskomedie er forbløffende usjov, har et forstokket kvindesyn og sætter sig uelegant mellem to genrestole.

Michael Keaton gør comeback i en af de bedste og mest filmiske teaterfilm nogensinde.

Refn går linen ud som voldsfilmens Tarkovskij i Only God Forgives, der er et sublimt – og subliminalt! – grænseoverskridende stemningsdigt, men savner en historie og karakterer, man kan engagere sig i.

HBO’s komediedrama er fortjent en af tidens hotte serier, der fascinerer med sin satire over den forkælede overklasse i et hawaiiansk feriehelvede.

Fransk kvalitetsfilm finder menneskeligheden hos general og præsident, der reddede landets ære under Anden Verdenskrig, men siden blev forhadt på både venstre- og højrefløjen.

Aldrig har der været så mange skurke, aldrig har Bond-baben været så hverdagsagtigt rund, og aldrig har Bond været så menneskelig. Spørgsmålet er, om fans vil acceptere borgerliggørelsen.

Budskabet klinger hult i Clint Eastwoods udpenslende og klichétunge narkodrama.

Mord og korruption er på tapetet, når Oscar-vinderen Danis Tanović viser bagsiden af Kroatiens vækst i drønspændende miniserie.

Anders Matthesen og co. gør det igen! Her er for en gangs skyld en filmserie, man håber fortsætter i lang tid.

Belgisk drama om en pædofil mands uønskede drifter er provokerende intim i skildringen af det menneskelige i det monstrøse.

Fransk forvekslingskomedie om venskab og terminalcancer forsøger at være en ny De urørlige, men savner fandenivoldskhed.

Norsk zombiegyser er bedst, når den bruger de dødes pludselige genkomst til at udforske de pårørendes sorgreaktioner.

Sanselig, følsom og barsk islandsk-dansk spillefilm skildrer to drenges vej ind i helvedes forgård, der er bedre kendt som puberteten.

Nick Caves manuskript er gennemhullet som en Ford V-8 efter mødet med en tommy-gun, men heldigvis er John Hillcoats Lawless også rå, blodig og galgenhumoristisk.