Anmeldelser

I ånden fra Jørgen Leths cykelfilmklassikere har Daniel Dencik skabt to poetiske film om Matti Breschel og Christopher Juul-Jensen, der vises på hviledagene i årets Tour de France.

Catherine Deneuve er formidabel som matriarken, der er overbevist om, at hendes sidste dag er kommet. 

Fransk drama om et terrorangreb sætter interessant fokus på tackling af sorgen, men er for flaksende til at krybe ind under huden.

Genindspilningen af Tom Hollands originale film fra 1988 om den morderiske dukke Chucky er mere hip end horror.

Dyrene har mistet deres charmerende mimik, men stærke stemmeskuespillere og Hans Zimmers storslåede lydside redder Disneys live-action-genindspilning.

Genkendeligheden er en styrke, og tolv år efter den seneste Bridget Jones-film er Renée Zellweger stadig lige så kikset og charmerende i sine røde pyjamasbukser.

Eva Tind forsøger at fremmane ”die Asta” i et bizart dødskult-portræt, der ikke har den fjerneste sans for datiden eller stumfilmdivaens talent.

Skuespilleren Jonah Hill debuterer som instruktør med en perle om at være ung i 90’erne og indfanger tidsånden med skateboards og et stemningsmættet soundtrack.

En væsentlig historie om de sortes vilkår efter slaveriets ophævelse tabes på gulvet i Gyldendals Bogklub-artig film.

Robert De Niro og Sylvester Stallone slipper helskindet fra deres parodi på Jake LaMotta og Rocky, men filmen mangler den sidste, hårdtslående humoristiske pondus.

Anders Matthesens stemme skal lige varmes op, men så bliver opfølgeren til en mere eller mindre glemt kæledyrskomedie overraskende morsom og meningsfuld.

Hæsblæsende action og en aldeles charmerende hovedperson gør ny Spider-Man-film til en sand fornøjelse.

Tredje film i rækken om den dæmoniske dukke byder på charmerende figurer og koldsvedsfremkaldende uhygge.

Kan en skuespiller blive for professionel? Michael Fassbender og Alicia Vikander er et studie i skuespilkunst, men den rene professionalisme gør ikke dybere indtryk i pænt og kedeligt ægteskabsdrama.

Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.

Overset tjekkisk miniserie giver et dystert indblik i et lille samfund, der med interessante karakterer og konstant mystik formår at bevare spændingen i alle otte afsnit.