Anmeldelser

Medrivende actionsekvenser kan ikke redde kupfilm, der skæmmes af den måske mest irriterende filmhelt i nyere tid.

Sherlocks juleafsnit er et velkomment mellemspil, mens vi venter på nye afsnit af den originale Sherlock Holmes-modernisering, der fiffigt og begavet leger med vores forventninger.

Personligt drama og storpolitik går op i en højere end, når Spielberg suverænt udfolder en af USA’s største whistleblower-historier med et kvindeligt fokus og forelskede 70’er-billeder.

Harry Dean Stantons fantastiske fjæs bliver betaget undersøgt i en film, der er mest sublim, når hovedpersonen foretager sig så lidt som muligt.

Jens Loftager udforsker troens væsen i en flot og tankevækkende film om danske konfirmander og japanske terrorister.

Steven Spielbergs Ready Player One er et overflødighedshorn af popkulturelle referencer og en sympatisk hyldest til nørdernes triumf, men magien mangler.

Pixar skyder for en gangs skyld ved siden af med en uopfindsom og halvkedelig fortælling om bangebuksdinosauren Arlo.

Opfølgeren til den stilskabende Sin City er en tung, ucharmerende, kynisk og halvklam affære, der minder om en ufrivillig parodi.

Mads Mikkelsen viser for lidt tænder som den sultne Dr. Lecter i tv-serien Hannibal, hvis spændende katten-efter-musen-leg overskygges af bestialske banaliteter.

Man glemmer alt andet end at overleve 227 dage med Pi i Ang Lees tekniske svendestykke.

Det er stadigvæk underholdende at se robotter og monstre slå løs på hinanden, men opfølgeren til Guillermo del Toros etter mangler mesterens visionære blik.

Bill Hader er omringet af underholdende karakterer i dybsindig tv-serie, hvor han stjæler billedet som morsom lejemorder med ar på sjælen.

Danske Katrine Philp sætter det amerikanske retssystem under lup og viser, hvor let det kan være at få uskyldige til at tilstå forbrydelser, de ikke har begået.

Emsemblefilm a la Robert Altman reflekterer over Første Verdenskrigs betydning, men er for selvhøjtidelig og pegefingerpædagogisk.

DR’s prisværdige forsøg på at gå nye veje endte desværre i et altmodisch voodoo-melodrama om hvid dekadence og hedonisme, der er en foræring til modstanderne af ulandshjælp.

Per Fly holder mange bolde i luften, men man føler sig i de bedste hænder i DR’s dramaserie om økonomisk kriminalitet. Thomas Bo Larsen har sin stærkeste rolle i lang tid.