Anmeldelser

Stemningsfuld fortsættelse af horrorklassiker forsøger at løfte historien i en større sags tjeneste, men udførslen halter.

Sjældent er gennembidte arterier, mord, kister og blodpøle blevet skildret så sjovt som i newzealansk horror-mocukmentary, der vises i Cinemateket i april.

J.C. Chandor springer ud som en af USA's mest lovende auteurs med raffineret gangsterfilm om en mand, der nægter at blive gangster.

Bag Silicon Valleys fernis af platheder gemmer sig en velskrevet og sjov komedieserie om it-nørder og -røvhuller.

Oscar-nomineret drama skildrer benhårdt småborgerlige nabostridigheder, en udbredt machokultur og FN’s grelle inkompetence, der fører til massakren i Srebrenica.

Kitschet 90’er-serie får veldrejet og sympatisk reboot, der byder på den første homoseksuelle superhelt i en blockbuster-film.

Ærlig komik fra makkerparret Ditte Hansen og Louise Mieritz er herligt bramfri, som den slipper barmen løs og løfter sløret for nogle af kvindelivets inderste tanker.

Ung kvinde langer effektive øretæver ud i blodig gyserfilm, der ikke lægger nyt til historien om det civiliserede menneskes møde med brutale bondeknolde.

Ethan Hawke kæmper for sin families overlevelse i en skuffende flad fremtids-thriller, hvor al kriminalitet lovliggøres i et årligt, tolv timers vindue af kaos og katarsis.

Både Peter Greenaway og en afklædt Anne Louise Hassing bliver cool igen i en omgang medrivende og fornøjelig bibel-erotik, som kan ses på Cph Pix.

Datterens bog om Lene og Sven Grønlykke minder os om, hvordan ægteparret bag genistregen Balladen om Carl-Henning gjorde verden større og sjovere.

Instruktøren Matteo Garrone skruer op for uhyggen og fremmaner en kynisme, der gør fortællingen om Pinocchio voksen. Man kan næsten sige, at filmen tager os ved næsen. 

Darren Aronofskys bibel-katastrofefilm er en rodebunke af fantasy, New Age-okkultisme og kandiseret paradisidyl – og så er den lang som en ørkenvandring.

Et almindeligt, sårbart menneske træder frem i atypisk sportsdokumentar om en af de største stjerner på tennishimlen.

Laurits Munch-Petersens eksistentielle søgen er tårevækkende, men også lovligt konstrueret, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er dramatik og virkelighed.

Anført af førsteklasses skuespillere er engelsk drama om et demensramt parforhold i virkeligheden en betagende vemodig kærlighedsfilm.