Anmeldelser

Hylemorsom actionkomedie med kvindelig rollebesætning giver Hollywood et tiltrængt spark i nosserne.

Både Peter Greenaway og en afklædt Anne Louise Hassing bliver cool igen i en omgang medrivende og fornøjelig bibel-erotik, som kan ses på Cph Pix.

En kvinde opdager en overraskende hemmelighed om sin afdøde venindes mand i François Ozons godartede drama.

Datterens bog om Lene og Sven Grønlykke minder os om, hvordan ægteparret bag genistregen Balladen om Carl-Henning gjorde verden større og sjovere.

Færøernes billedskønne omgivelser er bagtæppe for indtagende dokumentar om historisk sporskifte i øernes ungdomskultur.

Darren Aronofskys bibel-katastrofefilm er en rodebunke af fantasy, New Age-okkultisme og kandiseret paradisidyl – og så er den lang som en ørkenvandring.

Uhyggen spreder sig som en kønssygdom i den mest markante og skrækindjagende gyser i årevis.

Filosoffen Žižeks magtanalyse med udgangspunkt i den græske tragedie bliver endnu skarpere, når den står i kontrast til det veritable freakshow, den leveres i.

Laurits Munch-Petersens eksistentielle søgen er tårevækkende, men også lovligt konstrueret, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er dramatik og virkelighed.

I et helvedeshul af sex og hårde stoffer i Sydøstasien udfolder dokumentar tre finske mænds deroute, der har samme fascinationskraft som et biluheld.

Stjernebesat tryllekunstnerfilm er ét stort, usandsynligt bluff.

Successerie om religiøs undertrykkelse af kvinder er stadig et af de bedste bud på en moderne dystopi, selv om den begynder at føles en kende selvtilfreds.

Phie Ambos persongalleri er blevet indhentet af virkeligheden, men hendes aktivistiske budskab om en klode i krise er brandaktuel.

Gyserklassikeren minder alle om, hvorfor den var totalforbudt i England i 25 år med restaureret jubilæumsudgave, som er spækket med ekstramateriale.

Frigge Fri debuterer med en visuelt overdådig film om goth-kulturen og et rørende portræt af tre forpuppede unge mennesker, der mod alle odds skal finde sig selv.

Det er svært at se det relevante i en selvoptaget performance-dokumentar, der ikke har den store interesse for de mænd, den portrætterer.