Anmeldelser

Marvel og Netflix rammer igen plet. Første halvdel af sæsonen er tv-kunst, der med nye personer sætter spørgsmålstegn ved den blinde superhelts selvtægt.

Dokumentar om dansk-somaliske unge, der drager i hellig krig, er et afgørende humant og politisk portræt af verdens mest dæmoniserede mennesker.

Umælende lerfigurer gør førstehåndsberetning fra Pol Pots rædselsregime skræmmende nærværende i den Cph:Dox-aktuelle The Missing Picture.

Den værste Scary Movie til dato sætter en ny bundstandard for, hvilke film Hollywood finder værdige til at fodre biografgængere med anno 2013.

En overraskende munter fejring af gammeldags slasher-film underholder uden at være rigtigt uhyggelig.

Film nummer tre af fire i Divergent-serien er lige så idiotisk som sine forgængere – og langt mere kedelig.

Bridesmaids-instruktøren Paul Feig bevæger sig i en mørkere retning, men hans nye film ved ikke, om den skal være romantisk thriller eller forstadskomedie.

HBO-dokumentar er en dragende og kompleks fortælling om skuespilleren Jane Fonda, der i et langt liv er blevet defineret af mænd, før hun endelig har fundet sig selv.

Under en fernis af genrekultfilm udforsker Ali Abbasi grænsen mellem menneske og dyr i et formidabelt eventyr, der knytter an til emner som migration og flydende kønsroller.

Forfriskende moderne periodedrama om slaveflugt er underholdende melodramatisk såvel som voldsomt realistisk.

Anden omgang af Netflix’ true crime-komedie er ikke så frisk som første sæson, men den er stadig en skarp og medrivende genresatire.

Spanske Julio Medem skræller de sidste lag af sin værdighed med en soap, som er selvskummende og syntetisk ud over alle bredder.

Nyt album fra geniale Bent Fabricius-Bjerre med nogle af hans smukkeste kompositioner er en vammel omgang.

Det er svært at stå for den hjertevarme energi i tredje ombæring af børnebogsfilmatisering, der fornyr sig ved at rykke til Indien og fokusere på kultursammenstød.

Ny aarhusiansk festival rammer plet med tværfagligheden, men kunsten halter efter.

Room griber om struben på én og presser tårerne frem i øjnene, så selv Lars Bukdahl, der ellers er en inkarneret modstander af følelsesmanipulation, må overgive sig.