Anmeldelser

Pixar har skabt endnu en fantastisk smuk og rørende film med lækker musik, visuel idérigdom og en eftertænksomhed, der er sjælden i computeranimation.

Skal børn virkelig se en mand, der ikke kan styre sin pik? Ja, skriver præst og forfatter Kristian Ditlev Jensen, for John Dillermand er en opbyggelig antihelt og cirka så afseksualiseret, som han kan blive. 

Geopolitisk thriller vil gerne være en norsk pendant til Homeland, men dygtige skuespillere kan ikke redde handlingen, som er for langt ude.

Den femte film i gyserfranchise byder på færre chok og er i stedet en vidunderlig homage til 1960’ernes gotiske Hammer Horror og giallo-film.

Børneopdragelse lægger en naturlig dæmper på Julie og Jespers lyst til at feste, men den går også ud over seriens humor.

Farveblind casting og en moderne tilgang til kostumedramaet sætter liv i kludene i Netflix-serie om den engelske overklasse i 1800-tallet.

Jonas Risvigs ungdomsdrama byder på charmerende karakterer og rammer en autentisk ungdomsånd, som vil få gymnasieelever til at slubre serien i sig.

Maggie Gyllenhaal imponerer som pornostjerne i The Wire-skabernes epos om pornoindustrien i 70’ernes New York, hvor kapitalismens konkurrence er benhård, og racismen stortrives.

Amerikansk filmatisering af Mågen er Tjekhov light, der er underholdende, men ikke gør ondt, mens man ler.

Sergei Loznitsas dokumentarværk kræver tilskuerens tålmodighed, men belønningen er en tankevækkende, filmisk undersøgelse af holocaust-turisme.

Andreas Johnsen kommer helt tæt på den kontroversielle kinesiske kunstner Ai Weiwei i et scoop af en dokumentarfilm. Vises på Cph:Dox onsdag aften.

Krimi og forældredrama forenes i miniserie, hvor Bryan Cranston fra Breaking Bad overbeviser som dommeren, der går til yderligheder for at beskytte sin søn.

Science fiction-drama forklædt som kammerspil er en underholdende og charmerende efterfølger til Cloverfield.

True Detective-instruktøren Cary Fukunaga har med Jonah Hill og Emma Stone i spidsen skabt en syret, melankolsk og virkelig morsom komedieserie.

Selv om den Oscar-nominerede Silent Nights har svagheder, er den et levende bevis på, at Aske Bang er fremtidens mand i dansk film.

Per Fly viser sig som en håndværkssikker og ofte elegant fortæller i portrættet af den svenske jazz-dronning. Men manuskriptet skøjter på overfladen og indeholder en pinlig, historisk fejl.