Anmeldelser

Hollywoods seneste skud i tågen for at opdatere Robin Hood stjæler med arme og ben, men lige meget hjælper det.

Dukkefilm for voksne forsøger at være en skarp satire og chokerende fræk, men den er kun chokerende umorsom.

Ingen sommer uden et hajdrama, men varmen må være steget skaberne af tandløs blockbuster til hovedet.

Pinligt usjov og misogyn børnefilm får det til at løbe koldt ned ad ryggen med vittigheder om seksuelle overgreb.

Rekonstruktion af tysk reality-show er ulideligt meta og komplet uforståelig, hvis man ikke kender det oprindelige program.

Genindspilningen af Charles Bronsons omdiskuterede selvtægtklassiker er en reklamefilm for det amerikanske våbenforbund.

To timers aktiv selvfordummelse, kalder Carsten Jensen amerikansk Afghanistan-krigsfilm, som er danske Nicolai Fuglsigs spillefilmdebut.

Efterfølgeren til Will Ferrell og Mark Wahlbergs familiekomedie byder på flere fædre, men færre grin.

Romantisk komedie vil gerne vende Hollywoods konservative kønsnormer på hovedet, men ender med at gentage de kedeligste stereotyper.

Tandløs filmatisering af den ellers nervepirrende fortælling om seriemorderen Kira, der slår ihjel ved hjælp af en magisk notesbog.

Hvis Netflix-serie om midtvejskrisefolk vil tage pis på selvoptagede, prætentiøse hipstere, så har den fejlet. Komikken er ulideligt usjov.

Femte omgang robot-tjubang er en humørforladt, dårligt eksekveret og drænende omgang ligegyldighed.

Efterfølgeren i E.L. James’ erotiske Fifty Shades-univers er fantastisk underholdende. Desværre er det ikke på den gode måde.

Det tredje ranglebær i rækken er blottet for den mindste ambition om at være mere end et hurtigt fix af urin-, splatter- og mobbehumor.

Ole Bornedal forsøger at forene ægteskabskomedie og provinssatire, men glemmer den vigtigste regel for komedier: At vi skal holde af personerne.

Undercover sætter prikken over i’et for et svagt dansk film år og tager prisen for årets klammeste og dårligste film.