Anmeldelser

Heller ikke med den banale science fiction-film After Earth kommer Den sjette sans-instruktøren M. Night Shyamalan tilbage på sporet.

To timer og 23 minutters nærmest uafbrudt brølende action, katastrofalt blottet for humor og den barnlige, blåøjede begejstring, der i sin tid gjorde Superman til en af historiens mest elskede superhelte.

De mest kontroversielle ting berøres ikke i overfladisk Zentropa-bog, der udstiller Peter Aalbæk Jensen som chefen fra Helvede.

Ny action-film med Mark Wahlberg er så moraliserende, at man til sidst ender med at holde med en korrupt og whisky-bællende Russell Crowe.

Anden omgang af G.I. Joe forsøger med store, steroidefyldte armbevægelser at holde dampen oppe – uden held.

The Host baserer sig på en bog af Twilight-forfatter Stephenie Meyer og er endnu en omgang smålummer romantik for det hormonboblende teenagepublikum.

Shaky González' comeback om et bankrøveri i ældresegmentet har lige så meget smag som plejehjemskost for småtspisende.

James Francos bøvede plattenslager er en tynd erstatning for Judy Garlands Dorothy i fantasi- og regnbueløs version af Troldmanden fra Oz.

Den barske britiske actionhelt Jason Statham uddeler bøllebank, mens Jennifer Lopez lægger bagdel til og leverer kluntet comic relief.

Dustin Hoffman debuterer som instruktør med plastisk og sukkersød gebis-underholdning om musikkonkurrence blandt pensionerede operasangere.

White trash-plathederne står i kø i Alle for to, der er direkte målrettet de små boller på teenagedrenge.

Instruktøren bag den fascinerende The Return har mistet fodfæstet i avantgardefilmens sump. Det skriver Christian Braad Thomsen i sin dvd-anmeldelse af Elena, der nu får biografpremiere i Cinemateket.

Fuglene mod leguanerne har politiske undertoner i en animationsfilm, der har mere pip end bid.

Amerikansk kønskomedie lander et ubehageligt sted mellem spydig satire og flirtende fjolleri.

Med sit enfoldige udsagn om, at kolde scener ud af ægteskabet bare skal tøs op med lidt nostalgisk eftertanke, er Hope Springs ikke for sukkersyge sjæle.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.