Anmeldelser

To timer og 23 minutters nærmest uafbrudt brølende action, katastrofalt blottet for humor og den barnlige, blåøjede begejstring, der i sin tid gjorde Superman til en af historiens mest elskede superhelte.

De mest kontroversielle ting berøres ikke i overfladisk Zentropa-bog, der udstiller Peter Aalbæk Jensen som chefen fra Helvede.

Ny action-film med Mark Wahlberg er så moraliserende, at man til sidst ender med at holde med en korrupt og whisky-bællende Russell Crowe.

Nordkoreanerne invaderer Washington D.C. i et komisk-patriotisk action-brag, der måske kan tjene til skræk og advarsel for den iltre Kim Jong-un.

The Host baserer sig på en bog af Twilight-forfatter Stephenie Meyer og er endnu en omgang smålummer romantik for det hormonboblende teenagepublikum.

Shaky González' comeback om et bankrøveri i ældresegmentet har lige så meget smag som plejehjemskost for småtspisende.

James Francos bøvede plattenslager er en tynd erstatning for Judy Garlands Dorothy i fantasi- og regnbueløs version af Troldmanden fra Oz.

Gammel hund, gamle tricks: Arnold Schwarzeneggers action-comeback viser, at han er en anakronisme i Hollywood anno 2013.

Dustin Hoffman debuterer som instruktør med plastisk og sukkersød gebis-underholdning om musikkonkurrence blandt pensionerede operasangere.

White trash-plathederne står i kø i Alle for to, der er direkte målrettet de små boller på teenagedrenge.

Instruktøren bag den fascinerende The Return har mistet fodfæstet i avantgardefilmens sump. Det skriver Christian Braad Thomsen i sin dvd-anmeldelse af Elena, der nu får biografpremiere i Cinemateket.

TV 2’s livsstilskrimi Dicte er lige så spændende som en sofa fra Ikea, mener Bo Tao Michaëlis.

Amerikansk kønskomedie lander et ubehageligt sted mellem spydig satire og flirtende fjolleri.

Med sit enfoldige udsagn om, at kolde scener ud af ægteskabet bare skal tøs op med lidt nostalgisk eftertanke, er Hope Springs ikke for sukkersyge sjæle.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Keep The Lights On taber hurtigt flyvehøjde, og snart går det op tilskueren, at den farve- og tonemæssigt ikke har stor bredde at byde på. Thure Lindhardt er god, men man kunne ønske, at rollen var lidt mere fordrende for hans talent.