Anmeldelser

Der er for meget plat og for lidt punk i usammenhængende ungdomskomedie om punkere og rumvæsener.

Kinesisk fantasy-komedie har masser af syrede påfund, men ingen af dem får gang i lattermusklerne.

Lort og sæd sprøjter ud over lærredet i debutfilmen af hiphop-musikeren Flying Lotus. Han er forhippet på at provokere, men man ender bare med at være ét stort spørgsmålstegn.

Grim animation og uheldigt amputeret afslutning gør den japanske version af historien om Ronja Røverdatter til en kæmpe skuffelse.

Biopic om den vidunderlige melankoliker Morrissey fokuserer på årene lige før, han bliver interessant – og misser det essentielle: The Smiths’ musik.

Efterfølgeren til filmen om de jakkesætsklædte superspioner viser glimt af kreativ action, men den føles mest som en forlystelsespark for små børn.

Eleanor Coppola lever langt fra op til familienavnet med den romantiske roadmovie Paris må vente, der er en begivenhedsløs affære.

Kemien mellem Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson slår aldrig rigtigt gnister i den halvslatne actionkomedie The Hitman’s Bodyguard.

Der er optræk til sjov og socialkritik i animationsfilm om de ekspressive mobiltegn, men det ofres på det kommercielle alter.

Mumblecore-kongerne Mark og Jay Duplass kaster sig ud i en high-concept-serie, hvis eneste formål er at se godt ud og være retro på den cool måde.

Som en grådig vampyr suger dokumentarfilm af Whitney Houstons talent og fortaber sig sensationslystent i sangerens misbrug af stoffer og kærlighed.

Det er et alvorligt problem for en gyserfilm, hvis man er ligeglad med, om helten lever eller dør.

Christian Torpes debut som amerikansk showrunner er et uinspireret og til tider dilettantisk opkog af halvdårlige skrækfilm.

Olivier Assayas’ åndemager-thriller gaber over alt for meget og ender som et studie i Kristen Stewarts mumlen, stønnen, biden i læberne og manglende gnist af enhver art.

Der er kun få ægte grin i usjov og utroværdig komedie om en fest, man gerne vil gå glip af.

Mikkel Boe Følsgaard er himmelråbende fejlcastet som Jørgen ”Gamle” Hansen, og filmen om den aldrende bokser, der nægter at give op, er blødeste af bløde mellemvarer.