Anmeldelser

Dokumentar om tre homoseksuelles håb og drømme i det amerikanske bibelbælte giver aldrig indsigt i den modstand, de unge mennesker ifølge filmen lever med.

Fantasiens mester, Tim Burton, vover sig ud i virkelighedens verden med historien om maleren Margaret Keane. Men fantasi klæder nu engang Burton bedst.

Matthew Vaughns nye tegneseriefilmatisering er en parodisk pærevælling, hvor action og satire har svært ved at forenes. Kun Colin Firth bider fra sig som hårdtslående spion med britisk klasse.

TDC’s nye vod-tjeneste har nyere og mange flere film end Netflix, men man har glemt at kæle for udformningen af tjenesten.

Stilforvirret 3D-eventyr blander flere forskellige slags animation med live action-skuespil. Det er rodet og lidt for overgearet – selv for Svampebob.

Intet er helligt, hverken sodomi, dyremishandling eller læbe-ganespalter i Anders Thomas Jensens muterede folkekomedie. Men for første gang går Danmarks sjoveste replikforfatter galt i byen med komikken.

Franske Philippe Muyls familieforbrødringsfilm viser Kinas fortid og nutid i øjenhøjde med familiens yngste, men levner kun plads til overbærende smil hos det voksne publikum.

Hans revolutionære tekster og bløde poplyd gjorde svenske Björn Afzelius folkekær. Portrætdokumentar er rig på arkivmateriale, men glemmer vigtige detaljer.

Man er nødt til at beundre ambitionerne og det tekniske håndværk bag Wachowski’ernes seneste sci-fi-opus, men som helhed er filmen en forgyldt bagatel.

Bogforlægget strækker sig over flere tusind siders saftig teen-fantasy. Alligevel har filmen svært ved at tage sit eget, halvfærdige univers helt alvorligt.

Man fornemmer en kunstnerisk splittelse mellem Susanne Bier og hendes manusforfatter i det snedigt drejede drama, der hæmmes af et plot-postulat af kamelstørrelse.

Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.

Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.

Angelina Jolie gør den gribende, virkelige historie om en mesterløber i krigsfangenskab til en bibelsk lidelsesfortælling befolket af lutter lækre mænd.

De uduelige ansatte avancerer til satans uduelige chefer i en komedie-toer, der er mere helstøbt end etteren, men stadigvæk kun moderat morsom.

Looket er lækkert i den anden omgang eventyr med børnesuperhelten Antboy, men historien springer over, hvor gærdet er lavest.