Anmeldelser

Med sit mest personlige og bevægende værk viser Paolo Sorrentino, at han er mindst lige så dygtig til at instruere intime scener som teatralsk stordramatik.

Flot animationsfilm om at sætte pris på sig selv kunne være et stærkt budskab for børn, men Disney-filmen holder kedeligt fast i de traditionelle familieværdier.

Dokumentar om Amagermanden viser, at politiet tidligt kunne have fået fældende beviser, men man ignorerede flere borgerhenvendelser.

Instruktørerne har berøringsangst i dokumentar om det musikalske trekløver, der har det svært med hinanden i dag.

Ekko Shortlist Awards-vinderen Jonas Kærup Hjort debuterer med spillefilm, der vidner om talent og store ambitioner, men skæmmes af et teatralsk formsprog.

De swingende 60’ere dækker over en grum virkelighed i Edgar Wrights tryllebindende gyser, hvor en ung modestuderende plages af skrækindjagende fortidsvisioner.

François Ozon tackler livets store punktum med åbenhed og giver os en sjælden mulighed for at granske vores egen dødelighed.

Humor, stærke følelser og nervepirrende spænding harmonerer i forbløffende velspillet drama om gadebørn i Iran.

Will Smith bejler til en Oscar med fremragende præstation i det biografiske sportsdrama om Williams-søstrene og deres ærgerrige trænerfar.

Det unge stjerneskud Mckenna Grace er fantastisk i spøgelsesjægerfilm, der rammer tonen fra originalen og rækker ud til et nyt publikum.

Fortællingen om drengen, der vil redde en familie af ildelugtende væsener, er fyldt med muntre detaljer, men savner originalitet.

Stort anlagt fantasy-serie skal være en ny Game of Thrones, men der mangler basalt filmhåndværk i klodset fortælling om det godes kamp mod det onde.

Med enestående optagelser viser dokumentar, hvordan samfundets outsidere bliver hele verdens helte, da de frygtløst redder thailandske teenagere ud af undervandsgrotten.

Sanseligt drama om en plantehealer er et billede på Tjekkoslovakiets fortumlede historie som kastebold mellem ideologier og magthavere.

Fejlbombningen af Den Franske Skole fortælles med historisk akkuratesse i dokumentar, der er et nøgternt modstykke til Ole Bornedals melodramatiske spillefilm.

Doggystyle-skaber Anna Emma Haudal rammer svære følelser umådeligt rent i en overvældende spillefilmdebut om at elske sig selv og andre.