Anmeldelser

Taika Waititis komedie om verdens dårligste fodboldhold er fyldt med slidte vittigheder og forældede kulturelle stereotyper.

Uroen lurer under facaden i Todd Haynes’ fængslende drama om et ægteskab, der leder tankerne hen på Woody Allens forhold til sin ekskærestes adoptivdatter.

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag drejer fokus fra egen navle til arbejdspladsen, men fastholder deres særlige tone i en af årets bedste danske serier.

Debutanten Lina Lund Jørgensen charmerer sig ind i hjertet hos publikum i befriende fordomsfri romance mellem en overvægtig gymnasieelev og en ghanesisk gut.

Rom-com-historiens sløveste stridsøkse er bare en undskyldning for at vise to smukke og ofte letpåklædte skuespillere på lærredet.

Warners DC Extended Universe bliver lagt i graven med en film, der er ufrivilligt komisk og føles længere end den forrige, selv om den er tyve minutter kortere.

Ud af den noget fjollede sport wrestling vokser i Sean Durkins hænder en klog og gribende tragediefortælling af nærmest bibelske dimensioner.

Det rørende, absurde og komisk underspillede kærlighedsdrama mellem to ensomme og hårdtprøvede arbejdere er finske Aki Kaurismäki, når han er bedst.

Ari Alexander stråler i Milad Schwartz Avaz’ feelgood-drama, der trods gode takter har svært ved at samle sig om den egentlige fortælling.

Angsten vækkes effektivt til live i usædvanlig spændingsfilm, der viser, hvor afhængige vi er af moderne teknologi.

Krøniken over det 20. århundredes britiske kongehus får ikke alt med i afslutningen, men serien bevarer glansen som et af tidens bedste kostumedramaer.

Trods svagheder er forhistorien til Roald Dahls Charlie og chokoladefabrikken en velproduceret og visuelt overdådig oplevelse.

Disneys hyldest til sit filmunivers i 100-årsjubilæet er ananas i egen juice, men også en medrivende og fortryllende oplevelse.

Den japanske mesterinstruktør Kore-eda har skabt en gådefuld og rørende mosaik, der gradvist blotlægger personernes forbrydelser og livsløgne.

Ulrich Seidls drama om en skabspædofil tvinger os til at overveje, hvad vi finder så chokerende. Men vi bør også drøfte etikken i hans arbejdsmetode.

Ken Loach afslutter en af de største instruktørkarrierer i europæisk film med en gribende solidarisk fortælling, der vender sig imod fremmedfjendskheden i arbejderklassen.