Anmeldelser

Filmen, som iranske Jafar Panahi lavede fra sin husarrest i al hemmelighed, vidner om trodsighed og kreativitet – og hvad prisen for den slags er i Iran lige nu.

Jon Bang Carlsen har lavet en guddommeligt gådefuld film fra Californiens friserede forstæder, der slægter både Edward Hopper og Raymond Chandler på.

Man føler sig både kærtegnet og ramt af en syngende lussing oven på den mesterlige franske Guldpalmevinder om et lesbisk kærlighedsforhold.

Harrison Ford leverer en katastrofal præstation i science fiction-film, der er en slags dårlig Harry Potter i rummet.

En bjørn og en mus kæmper en godmodig kamp mod fordomme i stemningsfulde, håndtegnede akvarelomgivelser.

En uendelig række referencer til de klassiske eventyr gør i længden Agnès Jaouis romantiske komedie anstrengende.

Den norske dukkefilm Jul i Bakkekøbing fortjener øjeblikkelig status som juleklassiker med sin blanding af stop-motion-skønhed, humor og venskab.

Hypet horrorduo fortsætter med at udfordre genrens rammer, men der er alligevel lidt for meget deja-vu i deres nye film.

På en halv time kommer vi hele vejen rundt om mennesket og kunstneren Tal R i hyperproduktive Daniel Denciks skævt-poetiske portræt af den danske kunststjerne.

Når man ser filmen om verdens mest berømte pornostjerne, spørger man sig selv: Hvorfor skal vi bruge tid på Linda Lovelaces skæbne?

I ny film af instruktøren bag Take Shelter spiller Matthew McConaughey mere skuespil med mundvigen, end de fleste gør med resten af ansigtet.

Ken Loach har lavet en dybfølt dokumentarfilm om de gamle Labour-helte i England, hvor de medvirkende har samme udemonstrative stolthed som i mesterinstruktørens fiktionsfilm.

Sangeren Pink er eneste lyspunkt i Stuart Blumbergs film om sexafhængighed, der ikke tager sit emne synderligt seriøst.

Ridley Scotts stjernebesatte film på manuskript af selveste Cormac McCarthy er en underholdende fortælling fra dødssyndens Mexico.

Manden bag Hot Fuzz og Shaun of the Dead kombinerer kærlighed til science fiction-genren med ærkebritisk humor. Det er der kommet en charmerende film ud af.

Sorg og glæde er skæbnesvangert begrænset og mondæn, fordi der kun er tale om en gestus og ikke et kompromisløst stormangreb på noget, der ikke kan forsvares.