Anmeldelser

Svensk hyldest til kampspil og hårdkogte b-film er et skud nostalgi for videogenerationen og en syngende lussing til den gode smag.

Sæson to lægger op til mere dysterlækker whodunit og reference-bingo for vakse seere. Men de første tre afsnit mangler fokus.

Afgangsfilmene fra Filmskolens tv-uddannelse har gang på gang imponeret. Men måske er det på tide at ryste posen? Bedste film er fra den linje, som skolen nedlægger.

Orange er ikke længere det nye sort, men Netflix’ flagskib om et pikant kvindefængsel sejler lydefrit videre med regnbuefarvede bannere.

Asterix og Obelix er tilbage i et veloplagt og velproduceret eventyr, der lægger sig loyalt op ad albumforlægget og revser vores moderne teknokrati.

En knudemand løser modvilligt sine knuder op i underfundig og tørt ironisk komedie fra Island.

Fiktionsinstruktører fra Filmskolen hæver sig over hverdagsrealismen og skaber særegne verdener. En af filmene er tilmed mesterlig. Det lover godt for dansk film.



Det er set før, men det er stadig pokkers rørende, når Oscar-nomineret antikrigsfilm lærer os at se vores fjender som medmennesker.

Filminstruktøren Jørgen Leth hylder sine helte i en billedrig og herligt egocentrisk bog, der flyver læseren fra polske filmkomponister til krigsherrer i Haiti.

Wachowski-søskendeparret ser endelig ud til at være tilbage i storform med ny Netflix-serie. De mystificerer frem for at moralisere i yderst lovende start.

Ærlig komik fra makkerparret Ditte Hansen og Louise Mieritz er herligt bramfri, som den slipper barmen løs og løfter sløret for nogle af kvindelivets inderste tanker.

Cillian Murphy, Sam Neill og nu også Tom Hardy giver den som underklassegangstere i den engelske slum. BBC’s Peaky Blinders er i verdensklasse.

En kvinde opdager en overraskende hemmelighed om sin afdøde venindes mand i François Ozons godartede drama.

Både usikre Jake Gyllenhaal og selvsikre Jake Gyllenhaal brillerer i hypnotisk hjernevrider af et dobbeltgænger-drama, der er månedens film i Cinemateket.

Uhyggen spreder sig som en kønssygdom i den mest markante og skrækindjagende gyser i årevis.

Laurits Munch-Petersens eksistentielle søgen er tårevækkende, men også lovligt konstrueret, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er dramatik og virkelighed.