Anmeldelser

Olsenbanden møder Kaurismäki og går op i en højere komisk enhed i fransk film om to forarmede gavtyve, der stjæler Chaplins lig.

Rå, benhård og hylende morsom. Sean Bakers revolutionerende iPhone-film om transkønnede prostituerede sprænger alle rammer med en vanvittig, eksplosiv energi.

Chilenske Patricio Guzmán fortæller sit lands tragedie i et personligt og indigneret filmessay, der i sig selv er opløftende filmkunst.

TV 2’s julekalender er sympatisk, spændende og flot lavet. Desværre lever hovedrollen ikke op til resten af serien.

I syvende runde på kanvassen er Rocky-sagaen, der skildrer en boksers kamp mod sig selv, stadig drivende sentimental, teatralsk og oftest medrivende.

I hans tredje film falder alt på plads for Martin Zandvliet, der med førsteklasses filmhåndværk og en suveræn Roland Møller stiller skarpt på en ubeskrevet dansk krigsskamplet.

Amerikansk kung fu-serie er fyldt med knoglebrækkende kampscener, men dialogen er opstyltet og karaktertegningen flad.

Et sjældent ærligt portræt giver et underholdende indblik i den svedende, angstfulde, følsomme og skæve undergrundsstjerne Lorenzo Woodrose.

Broen III har i to måneder holdt seerne for nar med falsk spænding, et forvrøvlet krimiplot og et lige så rodet privatplot.

Frankrigs dyreste tv-serie nogensinde har en fascinerende hovedperson i Solkongen og kunne godt have brugt noget af hans barokke vanvid.

Tyske Victoria er Pusher for en ny generation – optaget i én lang bevægelse, der effektivt fører os ned i stroboskop-undergrunden.

Suffragette fortæller med nogle af tidens stærkeste skuespillerinder det kvindelige køns modige historie – som også er for mænd!

Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.

Til trods for en uforløst spøgelseshistorie har tyske Margarethe von Trotta lavet endnu et betagende, feministisk melodrama om tabte familieforhold og søgen efter kærlighed.

Der er noget goldt over Spielbergs imponerende rekonstruktion af koldkrigstiden, men historien er grundlæggende båret af det, man engang kaldte Hollywood-humanisme.

Jesper Christensen kan ikke redde Wolfgang Beckers første spillefilm siden Good Bye Lenin!, der forsøger at spidde kunstverdenens parasitter.