Anmeldelser

DR’s fremragende Danmarkshistorie er fortalt i et tempo, hvor alle kan være med, og har samtidig modet til at være en politisk samtidskommentar.

Geoffrey Rush er en fryd for øjet som Albert Einstein i en stilistisk gennemført serie, der byder på alt fra saftigt trekantsdrama til grum nazisme.

Dommedagsserien om millioner af menneskers forsvinden holder mysteriet i livet til det sidste, men den er krystalklar i sin udstilling af religion som egoisme.

Kongenial dokumentar om David Lynch kommer tæt på værkernes magi uden at befamle eller afmystificere. Sådan skal et kunstnerportræt skæres!

Showrunner David Mandel går ligesom Veeps fantastiske ensemble nye veje i en sjette sæson, der mangler lidt tempo for at komme op på foregående sæsoners Emmy-niveau.

Endelig svensk-dansk kvalitetshumor, og Thomas Bo Larsen har aldrig været bedre i rollen som kunstfilminstruktøren, der bliver degraderet til porno.

Pirrende erotik afløses af blodige rædsler i Park Chan-wooks raffinerede trekantsdrama.

Sonia Braga leverer en pragtpræstation i rollen som den aldrende musikkritiker, der nægter at føje ungdommens trang til fornyelse.

Selv på den goldeste mark, skyder der skønne blomster frem, skriver Ekkos anmelder om Dahlgårds tivoli, der efter atten år fremstår som noget af det bedste danske reality-tv.

Den megalomane baby-boss er en urkomisk parodi på Donald Trump, men DreamWorks’ familiefilm er mere end en politisk satire.

Trods et gennemført stilistisk udtryk og en smuk Scarlett Johansson-cyborg lever filmatiseringen af anime-klassiker ikke op til sit forlæg.

Norsk ode til vegetarianisme skaber hygge-opbyggelige øjeblikke for de helt små, men deres forældre vil savne kød på historien.

Netflix’ film The Discovery med Jason Segel og Rooney Mara balancerer sikkert mellem menneskeligt drama og udforskelse af livet efter døden.

Skaberen af Fargo har med forrygende filmiske virkemidler lavet en humoristisk og skræmmende rejse ind i et sind med superkræfter.

Den dobbelte, iranske Oscar-vinder Asghar Farhadi kan give psykologiske magtspil en Shakespeare’sk tyngde, uden at han på noget tidspunkt bliver teatralsk.

Werner Herzog vil rundt i så mange af internettets krinkelkroge, at han er lige ved at fare vild. Men så skærer den geniale stemme igennem.