Anmeldelser

Fængslende Netflix-serie om et dobbeltmord i Victoriatiden viser magtforholdet mellem kønnene, som gør den særligt relevant i en tid med #MeToo-bevægelsen.

Dårlig musik og en usympatisk helt gør kedelig musical til julens mest pinefulde biografoplevelse.

Orker og elverfolk i nutidens Los Angeles lyder interessant, men kedelige kostumer og et tyndt plot holder eventyrligheden ude af Netflix’ fantasyfilm.

Overgearet computerspilpastiche er brandgod underholdning båret af dygtige komikere, sund ironi og tumpet humor.

Original biopic om den revolutionære kunstner Neruda fra Chile blander mytologi og virkelighed på tankevækkende vis.

Ny dansk børnefilm er en forvirrende blanding af nostalgi, upædagogik og fordomme.

Skuespillerne Elisabeth Moss og Ebon Moss-Bachrach drøner rundt i Tokyo til ingen verdens nytte i kortfilm, der er produceret af Lena Dunham og skabt af Girls-instruktør.

Folkene bag Ice Age beretter en kærkommen historie om maskulin sårbarhed, men den er for rodet til rigtigt at fænge.

Den gamle garde fører an, og den nye bliver kørt i stilling i hæsblæsende rumopera. Stjernekrigen har aldrig været mere medrivende.

Forrygende absurd satire over magtkampen i Sovjetunionens top efter Stalins død har paralleller i vores tid, skriver forfatteren Leif Davidsen i sin anmeldelse.

En polsk dyreven hader det pittoreske bjergområdes jægere, for hun mener, at lodne væsner har en sjæl. Krimien turneres konventionelt, men billederne er lækre.

Hemmeligholdte optagelser af Jim Carreys forvandling til komikeren Andy Kaufman i 1999 afslører et fascinerende vanvid, der sætter skuespillerens aktuelle image i relief.

Med danske Alex Høgh Andersen i spidsen som galsindet vikingekrøbling fortsætter den dragende, rå og dunkle fortælling om vores voldsomme forfædre.

Håbløst uskøn dokumentarfilm om Peter Pans ”far” J.M. Barrie går i en så stor bue uden om pædofili-mistanke, at det bliver decideret uhyggeligt.

Ruben Östlund slipper aber løs blandt hensygnende mennesker i en overrumplende satire over samtidskunsten og velfærdssamfundet. Man griner, lige indtil man selv bliver spiddet.

Velproduceret Netflix-serie kan ikke skjule, at alle i The Crown er nogle usympatiske, royale røvhuller, som er uendeligt kedsommelige at følge.