Anmeldelser

Catherine O’Hara stjæler rampelyset som urkomisk excentriker i Emmy-vindende serie om en fallit-ramt rigmandsfamilies møde med livet på landet.

Den nye Far til fire-film er børnefilmens svar på et Happy Meal, men i disse identitetspolitiske tider vil selv børnehaveklassebørn undre sig over hvidheden.

Bill Murray er veloplagt som far i godmodigt komediedrama af Sofia Coppola, der har svært ved at finde intensiteten i det voksne hverdagsliv.

Aaron Sorkins stjernespækkede drama er en født klassiker, der genskaber en spektakulær retssag med forrygende skuespilpræstationer og slagkraftig dialog.

Clint Eastwoods autentiske drama om en amerikansk folkehelt, der blev hængt ud i pressen, rummer en vis fascination, men er svær at blive klog på.

Kirsten Johnsons dokumentar om sin demente far er lige så rørende som morsom og en original påmindelse om, at filmen er den store empatimaskine.

Den pinefulde tyske fortid gøres nutidig i velspillet og billedskønt drama om opgøret med nazismen.

Kontrasten i 1990’erne mellem den sorte og hvide kvinde er voldsom i serie, hvis emner er uhyggeligt aktuelle og får én til at tjekke egne privilegier.

Issa Rae er blevet et ikon, som viser dybden i den amerikanske sjæl og gør op med de kasser, vi har for vane at putte hinanden i.

Interessant historie om higen efter online-anerkendelse bliver dårligt udført i uoriginal horror-thriller.

Håndværket er førsteklasses i Tobias Lindholms serie om opklaringen af mordet på Kim Wall, men spørgsmålet er, om man kan retfærdiggøre underholdningen.

De første fire timers spillebrikker lufter fascinerende spørgsmål om loyalitet og diskrimination, men forhåbentlig stikker serien igen en kæp i hjulet på sig selv.

Det er svært at se bort fra det kvalmt sensationalistiske i Dplays dokumentarserie om Peter Madsen, men indblikket i den usle tabers tankegang er interessant.

Den nykårede Emmy-vinder for bedste dramaserie er med genial fortælling om depraveret mediefamilie en af tidens bedste serier.

Ny sæson af tysk seriesensation om mellemkrigstiden nærmer sig elendighedens monotoni, men byder stadig på smukt visualiseret drama og nervepirrende uhygge.

Talenterne fra ellevte årgang kommer alle godt fra land, og en film træder frem som det bedste bud på en dansk horror-kortfilm, vor anmelder mindes at have set.