En legeplads i efteråret
Instruktør: Marcus Louring Madsen
Manuskript: Marcus Louring Madsen
Madsen Producer: Marcus Louring Madsen
En legeplads i efteråret er nomineret for bedste dokumentar.
Denne film er et forsøg på at anskue min mormor fra forskellige perspektiver. Jeg kigger på tingene i hendes lejlighed i Vorup og tænker på, hvordan de alle sammen bærer på informationer. Jeg kigger på min mormor og arealer af hende, som ligner sig selv. Jeg kigger på hendes hænder, hendes hår og hendes skønhedspletter. Jeg kigger på skammen og frygten forbundet med at føle sig gammel. Jeg kigger på døden, som i en forstand er indbegrebet af at komme for sent og i en anden rummer al den refleksion, det kræver at lære et andet menneske at kende.