Hullet

Scenograf: Emilie Vigh

Emilie Vigh er nomineret for bedste scenografi.

Elias bor med sin far Frank i et hus midt ude i ingenting. Her fylder de dagligt et mystisk hul, der bliver ved med at genopstå i deres stue. Elias sætter spørgsmålstegn ved deres liv, og det ender i et opgør mellem de to. Emilie Vigh iscenesætter både mændenes hus og naturen omkring dem, så man drages ind i deres spøjse verden. Det er surrealistisk, men hele tiden forankret i forståelige følelser.