Frie mænd

Skuespiller: Nicolai Jørgensen

Nicolai Jørgensen er nomineret for bedste mandlige skuespiller.

Den unge mand Daniel drømmer om at slippe for sit arbejde på fiskefabrikken, men det skaber splid i forholdet til hans bedste ven. For hvad sker der, når man prøver at gøre op med fasttømrede hierarkier? Nicolai Jørgensen kan med små ansigtstræk og kroppens mimik få publikum til at trække på smilebåndene, mens man tænker over livets meningsløshed. Spændvidden mellem det hverdagslige og eksistentielle opretholdes i skuespillerens nuancerede præstation.