Villa Villekulla
Instruktør: Patricia Bbaale Bandak
Producer: Victor Cunha
Villa Villekulla er nomineret for bedste dokumentar.
Søskendeflokken Bbaale har rødder i Uganda, men deres hjemstavn er Falster. Gennem samtaler og barndomslege undersøger de otte søskende deres unikke familiehistorie, der har været præget af både glæde og traumer. Patricia Bbaale Bandak skaber liv og glæde, men også eftertænksomhed, når hun kaster sin familie ud i forskellige måder at tale om deres fælles fortid på.