Et knæk
Skuespiller: Maria Rich
Maria Rich er nomineret for bedste kvindelige skuespiller.
En kold vinternat har Gitte og Frank planlagt et indbrud ned til mindste detalje. Men der venter dem en overraskelse, og i et desperat forsøg på at undgå anholdelse risikerer de to indbrudstyve at begå en langt mere grusom forbrydelse. Maria Rich viser først komisk deadpan i Gittes uheldige møde med politiet og lader siden de tunge følelser om liv og død lure under overfladen.