Forever Domus Vista
Instruktør: Alexandra Kristjansen og Ida Sofie Benkert Holtet
Producer: Alexandra Kristjansen og Ida Sofie Benkert Holtet
Alexandra Kristjansen og Ida Sofie Benkert Holtet portrætterer den 77-årige erotiske forfatter Niels. Forever Domus Vista er nomineret for bedste dokumentar.
Den 77-årige, erotiske forfatter Niels har aldrig haft en kæreste. Til gengæld har han været sammen med 400 ludere. Iført cowboystøvler og læderjakke kæmper han en brav kamp for at møde unge, smukke piger i København og få dem med sig hjem. Det er svært at lave film om ekstreme karakterer uden at pege fingre, men med resonans i Ulrich Seidls værker giver de to instruktører os et nysgerrigt og medlevende indblik i en tragisk særling og overlevers liv.