Vokseværk
Instruktør: Tor Fruergaard
Producer: Nynne Marie Selin Eidnes
En dreng forvandles til varulv, når han bliver liderlig. Man griner, når man hører om Vokseværk, men den kan så meget mere. Filmen er nomineret for bedste animation.
Fabian er en genert og introvert teenager, som bor hjemme hos sin snerpede dyrlægemor. Han møder den sjove og seje Felicia, og de forelsker sig i hinanden. Men når Fabian bliver liderlig, transformerer han sig til en varulv. Filmen er ikke bare en sjov og dramatisk fortælling om teenagelivets forvandlinger. Den er også rørende og ubehagelig – og båret af en original stil. Vokseværk er produceret af Nynne Marie Selin Eidnes og instrueret af Tor Fruergaard, der i 2014 var nomineret med swingerklub-animationen Venus.