Til alle mine venner
Klipper: Christian Einshøj
Christian Einshøjs rytmiske klipning gør Til alle mine venner til et tempofyldt adrenalin-rush. Filmen er nomineret for bedste klipning.
De to punkere, Mark og Sonny, er bedste venner og har altid holdt sammen. Den selvdestruktive Sonny trives med det formålsløse liv i provinsen, men Mark ønsker noget mere. Da Mark får mulighed for at flytte væk, står han pludselig i et dilemma. Skal han bryde venskabet og stå på egne ben eller forblive loyal over for sin bedste ven. Christian Einshøj klipper med stor dynamik og en stærk, rytmisk fornemmelse. Filmens punkmiljø vækkes til live af den tempofyldte klipning, som resulterer i en intens filmoplevelse.