Ud, spring over, ind
Fotograf: Jasper Spanning
Et kolonihavehus har sjældent taget sig bedre ud end i Jasper Spannings billeder i Ud, spring over, ind. Han er nomineret for bedste fotografering.
Da Rasmus tager ud i familiens sommerhus for at finde sin far efter mange måneder uden kontakt, får han bekræftet sin værste frygt. Faren har mistet forstanden og indtaget sommerhuset med heftig druk og selvrealisering. Jasper Spanning gør med sin fotografering plads til skuespillet i Ud, spring over, ind uden at gå på kompromis med visuel stramhed, tilstedeværelse og poesi.