Artikler I kategorien: Tema

For seks år siden kom det store vendepunkt i dansk film. En ny bølge af debutanter brusede frem, og siden har intet været det samme.

Det er ikke den onde redaktørs brutale censur, der er det store problem i dansk presse. Tryghed og høflighed og frygt for at kede befolkningen er en langt større trussel.

"Du behøver hverken manuskript eller producent for at kunne lave film," sagde instruktøren Jean-Luc Godard, da han sammen med François Truffaut og en række kollegaer lukkede Cannes-festivalen i 1968. Disse ord er i dag vigtigere end nogensinde.

I Dogme er genrer bandlyst. Men sideløbende med Dogme-bølgen har dansk film med stor succes taget genrefilmen til sig med åbne arme.

Hvis der er moderne kulturprodukter, der har formået at samle befolkningen i en oplevelse af national identitet, så er det Matador og Krøniken. Sociologen Henrik Dahl ser på serierne som Danmarkshistorie

I De fem benspænd skal instruktøren Jørgen Leth løse fem vanskelige filmopgaver, som Lars von Trier finder på. Opgave – eller benspænd – nummer fire er at lave en tegnefilm. Jørgen Leth fortæller om forløbet.

Instruktøren Martin Schmidt, der har lavet tv-serien Rejseholdet og ungdomsgyseren Sidste time, lægger stor vægt på filmmusik. Her beretter han om forskellen på musik til henholdsvis film og tv-serier – og om det svære, men afgørende samarbejde med komponisten.

Filmen har lige siden sin fødsel gået på jagt i litteraturen – efter historier og for at skyde markedsmæssig genvej til succesen. Men litteraturen har også haft glæde af filmen… Scener fra samlivet mellem filmen og litteraturen.

Christian Jungersens roman Undtagelsen, der har fået De Gyldne Laurbær 2005 og er solgt til oversættelse i elleve lande, handler om ondskabens verden, både i det store og i det små. Og filmselskaberne står i kø for at erhverve filmrettighederne.

Med Guldhjerte-trilogien fik Lars von Trier erobret det halve kongerige. Nu mangler han bare at lave en film om hjerter på spil helt uden guldbelægning eller ironiske eksperimenter.

Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.   

Mord på film har regler, dramaturgi og æstetik — og det giver os lov til at lege både offer og drabsmand. Vi ser nærmere på mordscenens teori. 

Film kan vise os fantastiske universer eller en realistisk verden. Det afgørende er, at vi tror på det, vi ser. Vi skal opfatte den todimensionale fiktion som en tredimensional virkelighed.

”Hvad med de to teenagere i dynejakker, der er ude på ballade i Fields?” At filmkonsulenter er fyldt med friske ungdomsideer, ved instruktøren Kaspar Munk en del om. Med Før og efter satser spillefilmsdebutanten på et opgør med en filmbranche, der i årevis har devalueret de unge.

I Kunsten at græde i kor fortæller den sønderjyske forfatter Erling Jepsen med humor og tragedie om sin alt andet end idylliske opvækst. Det er resulteret i en roman - og nu en film af Peter Schønau Fog - der rummer andet og mere end "blot" erindringsstof.

De amerikanske film om Irak-krigen tegner et generationsportræt - et dystert billede af adrenalinjunkier, der dyrker krigen som en ekstremsport. Væk er de noble idealer, krigen er deres fix.