Artikler I kategorien: Tema

Vi henter i stigende grad vores historiske bevidsthed fra film og tv. Det, som vi mener at vide om den romerske oldtid, kommer sjældent fra historiske studier og museumsbesøg, men som regel fra Gladiator eller Rome.

Virkeligheden, det autentiske look, er kommet på mode i den visuelle kultur. Reality-tv, docu-soaps og ny realisme på film trækker publikum. Hvorfor opstår tendensen nu, og hvad er dens fascination?

Børn accepterer bedre end voksne stor og dramatisk musik. Det mener Søren Hyldgaard, der har komponeret musikken til en international animationsfilm, Jester Till, som får verdenspremiere senere på året.

Terroristerne har tiden på deres side, mens Jack Bauer hele tiden må kæmpe mod den. Om tiden som terror i den amerikanske tv-serie 24 timer.

Forbudt for voksne — indtil 1969 blev frække, voldelige og politiske film udsat for censur. Vi giver et rids af dansk filmcensurs absurde historie.

Veit Harlans film fra 1940 er subtil propaganda som historisk melodrama, der kunne retfærdiggøre de tyske jøders deportation til udryddelseslejrene.

Er sagen om TV 2's julekalender udtryk for nypuritanisme? Filosoffen Ole Thyssen om den nye balance mellem privat og offentlig.

De belgiske Dardenne-brødre er blandt de få, der har fået Guldpalmen i Cannes to gange: for Rosetta i 1999 og Barnet i 2005. Deres intense film handler om brudte kernefamilier og om heroiske forsøg på at stable mere holdbare erstatningsfamilier på benene.

Og romanforfatteren skal holde sig langt væk fra en filmatisering af sin bog, mener forfatteren Kim Fupz Aakeson, der oplever det som mere safariagtigt at skrive prosa end filmmanuskripter.

De danske spillefilm kan ses som en uofficiel Danmarkskrønike, der især registrerer, hvordan vi har kunnet lide at opfatte os selv gennem de sidste 100 år.

Hvis der er moderne kulturprodukter, der har formået at samle befolkningen i en oplevelse af national identitet, så er det Matador og Krøniken. Sociologen Henrik Dahl ser på serierne som Danmarkshistorie

Med Guldhjerte-trilogien fik Lars von Trier erobret det halve kongerige. Nu mangler han bare at lave en film om hjerter på spil helt uden guldbelægning eller ironiske eksperimenter.

Mødet mellem amerikansk og japansk tegnefilm er som to sprog, der ikke passer sammen. De to kulturer bruger mediet forskelligt, og det er futilt at forsøge at afgøre, hvem der er bedst. Men forskellene er spændende.

Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.   

Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.

Det er vanskeligt at forstå de sidste 25 års Carlsberg-reklamer, hvis man udelukkende går på jagt efter frække symboler. Tidsånd, markedspositioner og løftede pegefingre sætter deres aftryk på reklamen, skriver forfatteren Asger Liebst, der sammenligner ølreklamer i tre årtier.