Artikler I kategorien: Tema

Forbudt for voksne — indtil 1969 blev frække, voldelige og politiske film udsat for censur. Vi giver et rids af dansk filmcensurs absurde historie.

Vi har efterhånden lært at være kritiske over for reportagefotografiet. Og vi ved godt, at mediebilledet er styret og iscenesat. Fotohistorikeren Mette Sandbye anskuer diskussionen om de spektakulære pressefotos fra en anden vinkel: De kan fungere som nødvendig bearbejdning af traumer.

Skurken er min helt. De saftigste skurke overgår langt heltene, måske fordi de trods alt afspejler det ægte menneske og ikke det golde ideal. Jakob Stegelmann om populær-kulturens skurke — fra 1930'ernes føljetonfilm til nutidens Star Wars. 

Den danske novellefilm har i perioder fungeret som et kunstnerisk frirum, hvor især nye talenter har boltret sig og skabt klassikere i det korte format.

Film kan vise os fantastiske universer eller en realistisk verden. Det afgørende er, at vi tror på det, vi ser. Vi skal opfatte den todimensionale fiktion som en tredimensional virkelighed.

For ti år siden startede en veritabel guldalder i amerikansk tv-fiktion, der gav serierne et imponerende kvalitetsløft. Hvordan trives serierne og fortælleglæden i dag?

Et flot billede og en slagkraftig tekst er ikke længere nok. Vor tids ungdomsreklamer skal være kulturelle begivenheder, skriver forsker John Thorup og bruger den berygtede reklame for REMREM-ure som eksempel.

Måtte Århus ofre et af sine smil på ham og en dag måske en statue, forgyldt ligesom en Oscar, skriver forfatteren Klaus Rifbjerg, for hvem Nils Malmros altid har haft en særlig status og omvendt.

Engang var pornoens frigivelse en idealistisk frihedskamp, som den kulturelle elite engagerede sig i. Siden blev pornofilmen en kommerciel kæmpeindustri uden opbakning fra kulturlivet. Følg historien om seksualitetens tvetydige rolle i filmen.   

Jævne, grundtvigianske dannelsesforestillinger har i årevis blokeret for medieundervisningen, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, ph.d.-studerende i gymnasiepædagogik. Først når vi erkender, at medier ikke bare er for sjov, men rent faktisk fører til viden og erkendelse, vil mediepædagogikken for alvor få plads på skoleskemaet.

Mord på film har regler, dramaturgi og æstetik — og det giver os lov til at lege både offer og drabsmand. Vi ser nærmere på mordscenens teori. 

"Vi brænder biler, derfor er vi," kunne det gjalde, hver gang en bil brænder i de parisiske forstæder eller på Nørrebro. Oprørstrang hører ikke '68 til, men er en trang til at få anerkendt sit syn på — og sin væren — i verden.

Den eksisterende medieundervisning i folkeskolen og gymnasiet/HF er mangfoldig, men præget af tilfældighed og mangler et centrum. Henrik Poulsen, forfatter til flere undervisningsbøger om film og medier, ridser problemer og løsninger op.

Hvad er filmlyd? Hvordan kan man indstille ørebøfferne på en nærlytter i biografen? Lektor Birger Langkjær har forsket i sammenhængen mellem lyd og filmoplevelse.

Er sagen om TV 2's julekalender udtryk for nypuritanisme? Filosoffen Ole Thyssen om den nye balance mellem privat og offentlig.

Nutidens filmmusik har på en sjov måde bevæget sig tilbage til udgangspunktet i stumfilmen. Lektor Palle Schantz Lauridsen fortæller om perioder i filmlydens og -musikkens historie. Fra stumfilmens klaverakkompagnement over den klassiske filmmusik til Charlie’s Angels.