Artikler I kategorien: Essay

Man kan lyve med et autentisk billede, ligesom man kan tale sandt med et uautentisk. Måske var det forvekslingen af sandhed og autenticitet, der kom til at koste Jeppe Nybroe jobbet på DR.

”Blod skal man ikke grine af,” siger pædagogen i den børnehave, hvor Rikke Schubarts fireårige søn går. Men hvad nu, hvis det er sjovt? Schubart, der forsker i underlødige filmgenrer, reflekterer over forholdet mellem film og virkelighed.

Hun serverer kønskonflikter i surrealisme, så det er en fryd for sanserne. Hun er persona non grata i sit fødeland, har vundet kunst-biennalen i Venedig. Nu er Shirin Neshat ved at færdiggøre sin første spillefilm, og Ekko har fået et eksklusivt smugkig.

Den klassiske ungdomsfilm har det svært. I dag er det genrefilmen, der dominerer filmudbuddet til de unge, men mange genrefilm er i virkeligheden ”forklædte” ungdomsfilm.

Fra marginal science fiction-forfatter og kultfigur til Hollywoods nye leverandør af kvikke filmideer – vi ser på forfatteren Philip K. Dick, der 20 år efter sin død er ved at få en renæssance i den filmby, han aldrig rigtigt brød sig om.

Lone Scherfigs nye film er en aktuel anledning til at huske på, at der også kan laves stor kunst, som spreder glæde og får det bedste frem i os. Det er en lille livsklog komedie, som vokser sig stor, fordi den stråler af ægthed og menneskelighed.

Da filminstruktøren Jørgen Leth mødte Dennis Hopper under optagelserne til Nye scener fra Amerika, fik han et helt andet indtryk af manden.

Film handler sjældent om mennesker, der går i terapi. Men mange film ligner i deres struktur et vellykket terapiforløb – og derfor fascinerer de os, skriver dramaturgen Trine Breum og giver animationsfilmen Shrek som eksempel.

På film inkarnerede han den frådende gangster, men i virkeligheden var han mere til sang og dans. Vi tegner et portræt af skuespillerlegenden James Cagney (1899-1986), som har været forbillede for Marlon Brando, Robert De Niro og Sean Penn.

Snart 70-årige Jon Bang Carlsen reflekterer over livet og filmkunsten i et essay om sine fire årtiers møder med drømmenes by Los Angeles.

Har dansk presse dækket krigen i Afghanistan på Forsvarets betingelser? Har den fjerde statsmagt valgt at gøre, som Staten siger? I så fald er Janus Metz’ dokumentarfilm Armadillo en undtagelse. Her kan vi ved selvsyn konstatere, at de danske soldater ikke er der for at hjælpe skolepiger over gaden. De er der for at slå ihjel.

Med Pulp Fiction blev Quentin Tarantino sin generations hippeste og mest indflydelsesrige filminstruktør. Efter seks års tavshed er han tilbage med Kill Bill, der fortsætter hans fascination af vold og filmreferencer.

”Den mest rystende film, jeg nogensinde har set.” I anledning af tiårsdagen for massakren på Utøya bringer vi forfatteren Carsten Jensens essay fra #78 om Erik Poppes film.

Takeshi Kitano konkurrerer om Guldpalmen på Cannes-festivalen i maj. En af japanerens største danske fans, forfatteren Knud Romer, har genset mesterværket Hana-bi. Her er hans hyldest til Kitano og zen-buddhistisk ultravold.

X Factor, Paradise Hotel, Paris Hilton, Sidney Lee. Sociologen Henrik Dahl må nødtvunget erkende, at han tog fejl: Populær- og massekulturen bedøver folket med falske værdier!