Artikler I kategorien: Essay

Ideologien lever i bedste velgående i vores post-ideologiske verden, mener filosoffen Slavoj Žižek. I dette spritnye essay, der er udviklet i samarbejde med Ekko, går han i clinch med Amerikas ideologiske frontlinje: Hollywood.

På film inkarnerede han den frådende gangster, men i virkeligheden var han mere til sang og dans. Vi tegner et portræt af skuespillerlegenden James Cagney (1899-1986), som har været forbillede for Marlon Brando, Robert De Niro og Sean Penn.

”Scenen” er en undergrundsverden, som skaffer kopier af film, før de kommer på gaden. Filmbranchens topfolk taler om organiseret kriminalitet og den største trussel mod filmindustrien. Selv opfatter bagmændene sig som konkurrencemennesker med moral. Vi giver et indblik i et miljø, de færreste kender eksistensen af.

Med Det hvide bånd har Michael Haneke skabt en syndefalds-fortælling af episke dimensioner. Om vold, fanatisme, misundelse – og børn, der ikke er så uskyldige, som vi helst vil tro.

X Factor, Paradise Hotel, Paris Hilton, Sidney Lee. Sociologen Henrik Dahl må nødtvunget erkende, at han tog fejl: Populær- og massekulturen bedøver folket med falske værdier!

Joaquin Phoenix tog fusen på alt og alle, da han pludselig sprang ud som rapmusiker med langt skæg, uredt hår og Ray­Bans. Men filmen om hans deroute, I’m Still Here, rejser spørgsmålet, om det er sjovt, når en mockumentary vil tages seriøst.

Thailandske Apichatpong Weerasethakul overraskede alle, da han vandt hovedprisen på årets filmfestival i Cannes med sin fortælling om sjælevandring og den aldrende Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv. Instruktøren laver film, der fremmaner hjemlandets glemte spøgelser, og som overskrider al logik. Og så vil han helst kaldes Joe.

Superhelten har afløst actionhelten som filmmediets foretrukne genrefigur. Det er en afspejling af 11. septembers indflydelse på den amerikanske tankegang.

En personlig beretning fra en håbefuld instruktørdebutant om hans møde med tv- og filmbranchens hierarki, hykleri og falske forhåbninger. Med velmenende skåltaler, en gevaldig koger og dansk films evige problem: indspistheden.

Den iranske instruktør Jafar Panahi sidder bag lås og slå. Han er idømt seks års fængsel, og han må ikke lave film i tyve år, måske fordi han kritiserer kvindeundertrykkelsen i den islamiske republik. Trods forbuddet viser Cph:Dox-festivalen til november en ny Panahi-film, der er blevet smuglet ud af Iran.

Hvem bliver årets Oscar-triumfator? The Social Network eller Kongens store tale? Forudsigelserne florerer på ambitiøse blogs dedikeret til at kortlægge spillet om prisen. Det er ikke gætværk – hævder bloggerne – men et spørgsmål om at læse skriften på væggen.

Intet andet land lever som Japan med en evig trussel fra katastrofer, der river tusindvis med sig i døden. Alligevel møder japanerne stolt frygten i øjenhøjde og skildrer den i deres fiktion med sprudlende, undergangsfascineret billedmagi.

Product placement er et kendt fænomen i filmbranchen. Men i kærlighedskomedien Simon & Malou har man været kreativ på en hidtil uset facon.

De kloge narrer de mindre kloge. Og det er os, der er de mindre kloge, fordi vi så kritikløst dyrker de store helte og glemmer at spørge, om det virkelig kan passe.

Hvad driver millioner af mennesker ind i biograferne for at se action og romantik, komedie og melodrama? Den danske filmprofessor Torben Grodal, der fylder 70 år fredag 25. januar, har fundet svaret i den menneskelige hjerne og urmenneskets udvikling.

Det er ikke altid lige fornøjeligt at se en artfilm, men til gengæld bliver man klogere på tilværelsen. Eller gør man? Filmprofessor argumenterer i dette essay for, at artfilm ofte fylder os med hokuspokus, mens den sande klogskab findes i mainstreamfilmene.