Artikler I kategorien: Essay

I USA er et hjem er ikke så meget noget, man kommer fra. Det er noget, man når frem til og selv skaber. Jakob Levinsen om hjemstavn, trusler og udlængsel i amerikansk film.

Den danske thriller lever. Kandidaten og Det som ingen ved er sidste skud på stammen. Men endnu er der et stykke vej at gå, før den danske udgave når de isnende højder fra 70'ernes paranoide Hollywood-film og 80'ernes britiske tv.

Efter et tiår, hvor italiensk film har stået overraskende svagt, byder årets Cannes-vindere Gomorra og Il Divo på kontroversielle billeder af et samfund i krise: forbrydelse, korruption og magtmisbrug — ikke mindst hos respektable borgere, der er hævet over mistanke.

Franske Laurent Cantet snuppede i maj 2008 Den Gyldne Palme sådan nærmest indenom og har på få film oparbejdet et imponerende oeuvre med både socialt, filosofisk og æstetisk sigte, skriver Politikens Michael Bo.

Film rummer noget, der ikke kan ses, men alligevel er til stede i det filmiske univers. Noget, som er uden for lærredet – off screen. Vi bringer en rundtur i et ofte overset aspekt af filmkunsten.

Filosoffen Peter Tudvad giver en guide til den østrigske kælder, hvor vi ikke bare finder ofre for pædofili og incest, men også dramatikere og instruktører, der bearbejder den nationale fortrængning og eksistentielle splittelse.

I 2004 besluttede DR2 at lukke kulturens nicheprogrammer. Nu åbner et af slagsen igen. 15. september kl. 20 går filmprogrammet DR2 Premiere i luften med et helt nyt ansigt som vært. Her er historien om dets tilblivelse.

Nøgne bryster, smagløse skrækeffekter, en billig location og Da Vinci Code-agtig mytologi. Svensk instruktør har måske fundet nøglen til Antichrist.

Med den nye Terminator Salvation forvandler science fiction-fortællingen sig fra et dystopisk epos om verdens undergang til visionen om en ny og bedre verdensorden.

Et skævt smil, sexede skægstubbe og en særegen blød stemme. Mickey Rourke trådte i 80’erne ind på scenen med et naturtalent for outsiderroller. En rebelsk, selvdestruktiv natur kastede Rourke ud i mørket. Nu er han tilbage i The Wrestler - som fighter, talentfuld freak, den smukke taber.

Hollywood har igennem et århundrede hyldet de voldspsykopater, som de fleste gangstere nu engang er. Michael Manns Public Enemies er seneste skud på stammen i den lange række af amerikanske gangsterfilm, der tog sin begyndelse i starten af 1930’erne, og som meget hurtig blev til en mytisk fortælling om amerikansk storhed og fald.

Kan man opstille etiske spilleregler for dokumentarister? Jørgen Ramskov, tidligere tv-direktør, gør et forsøg med udgangspunkt i filmen Mig og Naser, som TV 2 i sidste øjeblik klippede om.

Boksning er blodrus og blå mærker. Men samtidig kalder de på vores civiliserede væmmelse. I anledning af James Tobacks dokumentar Tyson giver Kristoffer Hegnsvad et indblik i den voldelige genres fascinationskraft i ringen og på filmlærredet.

Lone Scherfigs nye film er en aktuel anledning til at huske på, at der også kan laves stor kunst, som spreder glæde og får det bedste frem i os. Det er en lille livsklog komedie, som vokser sig stor, fordi den stråler af ægthed og menneskelighed.

Da filminstruktøren Jørgen Leth mødte Dennis Hopper under optagelserne til Nye scener fra Amerika, fik han et helt andet indtryk af manden.

Filosoffen Slavoj Žižek ser filmen som den mest perverterede kunstart. I dokumentaren The Pervert’s Guide to Cinema, udgivet med Ekko #44, viser han, hvordan film udtrykker vores inderste fantasier.