Artikler I kategorien: Essay

Hvis Flemming Rose og Kurt Westergaard har ret til deres karikaturtegninger, hvorfor har Lars von Trier så ikke ret til sine karikaturudtalelser? Frygten for at blive stemplet som antisemit er blevet en barriere for en sund debat, mener kronikøren, der kræver lighed for satireloven.

Svulmende overarme, våben på størrelse med badekar og hurtige oneliners. Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone og Bruce Willis var 80’ernes største actionstjerner. Nu mødes de igen i The Expendables. Men hvordan blev de ikoner for en hel æra? Og hvem er mændene under musklerne?

Cavling-prisvinder tager os ind bag kulisserne i den journalistiske verden, og det er ikke altid noget kønt syn, der møder os. Udgangspunktet er skandalen omkring TV 2-chefen Michael Dyrby, men der er også tilbageblik på andre artige sager. Det handler om alle for én og én for alle, men også om at frænde er frænde værst.

Den oprindelige King Kong er en myte, der holder. Mødet mellem urtid, underbevidsthed og civilisation er stadig en af de mest fabelagtige filmhistorier. Mens vi venter på Peter Jacksons 2005-udgave, ser Jakob Stegelmann tilbage på en klassiker, der skabte sin egen genre.

Lars von Trier og hans faste manuskriptmakker Niels Vørsel skrev i 1990 et manifest på engelsk til 30-års-filmen Dimension. I anledning af Ekkos udgivelse af den ufærdige film bringer vi  her manifestet i sin fulde længde.

”Scenen” er en undergrundsverden, som skaffer kopier af film, før de kommer på gaden. Filmbranchens topfolk taler om organiseret kriminalitet og den største trussel mod filmindustrien. Selv opfatter bagmændene sig som konkurrencemennesker med moral. Vi giver et indblik i et miljø, de færreste kender eksistensen af.

Ti år efter Nimbus Film indtog verden med Festen og Mifunes sidste sang, stod de over for kæmpegæld og massiv fyringsrunde. Historien om Nimbus er historien om klassens duks, der svigtede sine værdier og nu vil genoplive dem ved at være filmbranchens frække dreng.

På film inkarnerede han den frådende gangster, men i virkeligheden var han mere til sang og dans. Vi tegner et portræt af skuespillerlegenden James Cagney (1899-1986), som har været forbillede for Marlon Brando, Robert De Niro og Sean Penn.

Film handler sjældent om mennesker, der går i terapi. Men mange film ligner i deres struktur et vellykket terapiforløb – og derfor fascinerer de os, skriver dramaturgen Trine Breum og giver animationsfilmen Shrek som eksempel.

Kan man opstille etiske spilleregler for dokumentarister? Jørgen Ramskov, tidligere tv-direktør, gør et forsøg med udgangspunkt i filmen Mig og Naser, som TV 2 i sidste øjeblik klippede om.

Alt drama er entré og sortie. Nogen kommer ind. Nogen mødes. Nogen går igen. Manuskriptforfatteren, afdelingsleder for Manuskript og Dramaturgi på Den Danske Filmskole, Mogens Rukov, skriver et brev om nogle af de døre, der har inspireret ham.

Masseødelæggelsesvåben og terrorforbindelser var vigtige argumenter for at vælte Saddam Husseins regime. Men da krigen var en realitet, kom andre temaer til at dominere mediernes dagsorden. En ny forskningsrapport kaster lys over danske mediers dækning af invasionen af Irak.

Filosoffen Peter Tudvad giver en guide til den østrigske kælder, hvor vi ikke bare finder ofre for pædofili og incest, men også dramatikere og instruktører, der bearbejder den nationale fortrængning og eksistentielle splittelse.

Med den nye Terminator Salvation forvandler science fiction-fortællingen sig fra et dystopisk epos om verdens undergang til visionen om en ny og bedre verdensorden.

Regnvejr og ingen penge var den prosaiske titel på Danmarks første tv-serie. Matador blev nationalklenodiet, mens Bryggeren tog prisen som Danmarks dyreste. Hvad var der før, siden og midt imellem? Et rids over den danske tv-fiktions historie.

Manifestet bag filmkonceptet DIRECTOR'S CUT - i let forkortet version.