Anmeldelser I kategorien: Serieanmeldelse

Galgenhumoristisk satire om dansk karrierepolitiker minder om amerikanske Veep, men snubler i situationskomikken.

Eva Jins triste og akavede tv-vært kommer på urkomiske eskapader, men karakterens kompleksitet kanaliseres ikke ud i historien.

Et almindeligt, sårbart menneske træder frem i atypisk sportsdokumentar om en af de største stjerner på tennishimlen.

Aske Bang stråler som komisk tøffelhelt i en dramedy, der skildrer parforholdets op- og nedture, men mangler interesse for de kvindelige karakterers lyster.

Phoebe Waller-Bridges James Bond-pastiche har kvinder i hovedrollerne, men alvorlige problemer med troværdigheden. Kim Bodnia er dog en fantastisk superskurk.

Birgitte Hjort Sørensen leverer måske karrierens bedste præstation i kidnapningsdrama, der byder på en psykologisk nuanceret og nervepirrende duel mellem skurk og offer.

Svensk krimiserie byder på spænding, racisme og en hovedrolle i Fares Fares, der endnu engang drager med sin indiskutable karisma.

Anden sæson af Mikael Wulffs ungdomsserie om kærlighed og kriser starter bedre end første, men forfalder stadig til klichéer og kunstige replikker.

Overnaturlig horrorserie om 1950’erne leverer skræk på flere niveauer og sønderlemmende kritik af en racisme, som er højaktuel i USA.

Kammerspil og situationskomik går op i en højere enhed i ny sæson af DR’s usædvanligt sjove og indsigtsfulde serie om parforholdsproblemer.

DR-dokumentarserie slår et kraftigt slag for ligestilling mellem kvinder og mænd, men værten har en klap for det ene øje.

Dansk serie om en musiker med galopperende storhedsvanvid er fyldt med humor og båret af et persongalleri, man ikke kan undgå at tabe sit hjerte til.

Hele Peter Brixtoftes liv og virke var et fupnummer, men til sidst sidder man med et dilemma i forhold til Farums megalomane bykonge.

Det nye skud på Netflix’ superheltestamme er et lille, vissent blad på den ellers imponerende krone af Marvel-helte.

Hitserien om et familieejet mediekonglomerat holder uhyggeligt højt niveau, og den ulidelige Roy-familie er sjovere og grovere end nogensinde.

Britisk hvalfangerdrama, der bør give danske Roland Møller et internationalt gennembrud, er politisk skarp og menneskeligt uhyggelig.