Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Hans revolutionære tekster og bløde poplyd gjorde svenske Björn Afzelius folkekær. Portrætdokumentar er rig på arkivmateriale, men glemmer vigtige detaljer.

Tredje – og forhåbentlig sidste – del af Nat på museet-serien er en stjernespækket, men knapt så morsom eventyrfilm med Robin Williams i sin sidste rolle.

Man er nødt til at beundre ambitionerne og det tekniske håndværk bag Wachowski’ernes seneste sci-fi-opus, men som helhed er filmen en forgyldt bagatel.

Sarkofager, portrætmalerier, royale juveler og alskens nips fortæller historien om menneskets fortid i flot dokumentar om Wiens kunsthistoriske museum.

En 60-årig stripklubværtinde finder kærligheden i billedskøn fransk film med en blændende amatør i hovedrollen.

Rørende, intelligent og hylende morsom: Nyskabende superheltefilm er en eksplosiv og fremragende blanding af det bedste fra Disney og Marvels animerede universer.

Oscar-nominerede Benedict Cumberbatch er brillant som plaget matematisk geni i en film, der nægter at svælge i offerfølelse, men undersøger frygten for ensomheden.

Bogforlægget strækker sig over flere tusind siders saftig teen-fantasy. Alligevel har filmen svært ved at tage sit eget, halvfærdige univers helt alvorligt.

Bradley Cooper leverer karrierens bedste præstation i Clint Eastwoods patriotiske heltekvad om Amerikas skarpeste skarpskytte.

Michael Keaton gør comeback i en af de bedste og mest filmiske teaterfilm nogensinde.

Man fornemmer en kunstnerisk splittelse mellem Susanne Bier og hendes manusforfatter i det snedigt drejede drama, der hæmmes af et plot-postulat af kamelstørrelse.

Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.

Kristen Stewart træder helt ud af Twilight-skyggen og ind i Guantanamo-basens skarpe lys med en film, hvor karakterstudiet overskygger systemkritikken.

Steve Carell er uhyggeligt god i sin første dramatiske og Oscar-værdige rolle som regent i brydersportens verden. Men Foxcatcher imponerer allermest som et helstøbt værk.

Den orange kat vrider sig noget så nuttet og livagtigt i 3D-anmiationen, men historien er banal, og figurerne savner sjove sidekicks i belgisk børnefilm.

Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.