Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.

Til trods for en uforløst spøgelseshistorie har tyske Margarethe von Trotta lavet endnu et betagende, feministisk melodrama om tabte familieforhold og søgen efter kærlighed.

Der er noget goldt over Spielbergs imponerende rekonstruktion af koldkrigstiden, men historien er grundlæggende båret af det, man engang kaldte Hollywood-humanisme.

Jesper Christensen kan ikke redde Wolfgang Beckers første spillefilm siden Good Bye Lenin!, der forsøger at spidde kunstverdenens parasitter.

Hvis ægteparret Jolie/Pitt er taget til den franske kyst for at finde kunstnerisk dybde, kommer de hjem med en lang sommers kedsomhed.

Dramatiseringen af historien om tv-journalistikkens ulastelige skonnert, 60 Minutes, der ”afslørede” George W. Bush’ militærtid, kommer ikke til bunds i den spegede sag.

Fjerde og sidste del af The Hunger Games er en tilfredsstillende afrunding på et af årtiets mest populære filmserier. Den er både dramatisk, overraskende og en smule frustrerende.

Prætentiøs, fransk dokumentar om Noma-kokken René Redzepi kvæler sin hovedperson med velmenende kærlighed.

Man leder efter verdenshistoriens fodspor i den ordløse, russiske kærlighedsfilm, der nærmest lader os dufte mulden helt ud i salen.

Tom Hardy kommer ikke langt i dobbeltrollen som tyranniserende tvillinger i autentisk gangsterdrama, der hverken er fugl eller fisk.

Sprudlende sprog kan ikke redde dilettantisk julefilm, der med velkendte figurer dog synes garanteret sund succes i landets biografer.

Drama om en maniodepressiv ægtemand smører et så tykt lag glasur på, at man intet føler i en film, der ironisk nok handler om at føle for meget.

Ærkefransk trekantsdrama dissekerer mænd og kvinders trang til at blive bekræftet. Det er faktisk fornøjeligt, men hvorfor skal manden være sådan et hængehoved?

Kritikeren Roger Ebert udråbte Ramin Bahrani til Amerikas næste store instruktør. Nu indfrier han alle forventninger med et mesterligt værk, der spidsformulerer finanskrisen og dens konsekvenser for helt almindelige mennesker.

Aldrig har der været så mange skurke, aldrig har Bond-baben været så hverdagsagtigt rund, og aldrig har Bond været så menneskelig. Spørgsmålet er, om fans vil acceptere borgerliggørelsen.

Malala er fantastisk. Den unge Nobelprismodtager fortjener en dokumentarfilm – bare ikke dette dovne værk. Forhåbentlig vil der komme andre film, der gør hende ret.