Anmeldelser

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Todd Haynes formår at forene 1920’ernes stumfilm med 70’er-cool farvefilm i Wonderstruck, der så gerne vil være nostalgisk fortryllende, men mister magien undervejs.

Den finske tegner Touko kæmper i fængende biopic med et liderligt blik og tegneevner som våben mod forstokket seksualmoral.

Manden bag Family Guy har lavet en westernkomedie, der har sine sjove øjeblikke. Men på et tidspunkt flyder bægeret over med prut, pis og bæ-humor.

Catherine Deneuve og Catherine Frot har en løssluppen kemi i et meget fransk drama om to kvinder, som er bundet sammen af en afdød mand.

Der er mere mælketand end hugtand over Genndy Tartakovskys monsterkomedie, hvor Dracula bliver morfar.

Dansk drama skildrer alkoholisme præcist, men vralter mellem genrer som en fulderik, man ikke kan kommunikere med.

Hjertevarm dokumentar om at finde modet til at gøre, hvad man har lyst til, selv når hele verden griner af én.

Jesse Eisenberg er psykopatisk veloplagt som dobbeltgænger i Richard Ayoades kække og klaustrofobiske hjernevrider, der bygger på en roman af Dostojevskij.

En flygtning begynder at flyve i Kornél Mundruczós virtuose fabel om troen og tilstanden Europa, men vægten af for store ambitioner holder filmen på jorden.

Spøgelsesdrama med Casey Affleck er en sælsom, betagende oplevelse om sorg, tab og tid – og en af Cph Pix-programmets stærkeste film!

Lort og sæd sprøjter ud over lærredet i debutfilmen af hiphop-musikeren Flying Lotus. Han er forhippet på at provokere, men man ender bare med at være ét stort spørgsmålstegn.

Det er rørende, komisk og tankevækkende, når Jacob Nossell forsøger at finde mening i sit liv som handicappet i Christian Sønderby Jepsens stærkt vellykkede Naturens uorden.

En mand kører i bil og taler i telefon – mere sker der ikke i Locke. Hvem kunne forudse, at det er opskriften på et stramt suspensefuldt og fundamentalt vellykket drama?

Dansk mobbedokumentar er fintfølende og afslørende i sin skildring af de følelser, som social isolation fremkalder hos de hyperfølsomme små mennesker.

Der er for meget plat og for lidt punk i usammenhængende ungdomskomedie om punkere og rumvæsener.