Anmeldelser

The Lunchbox er anrettet som en delikat, kysk kærlighedshistorie krydret med humor og melankoli i den helt rette dosering.

Jim Jarmusch er tilbage med verdens første krise-vampyrfilm om Vestens forfald og en af det seneste årtis mest bevægende kærlighedshistorier.

Hit-fantasy-serien holder fascinationen med så grumme overraskelser, at man helt mister håbet for rigets fremtid. Vi varmer op til fjerde omgang royalt rænkespil med en anmeldelse af tredje sæson på dvd.

Subtilt drama skildrer den amerikanske arbejderklasses frustrationer under finanskrisen gennem en parade af gode skuespilpræstationer, hvor Christian Bale leverer karrierens højdepunkt.

Arvingerne hutlede sig igennem de sidste par afsnit, men undervejs bød sæson 1 på familiedrama og skuespil af ypperste karat.

Edgar Reitz’ prequal til den mastodontiske Heimat-serie er en nærværende og medrivende hjemstavnsskildring af de onde gamle dage.

12 Years a Slave er et umådelig stærkt slave-epos om lidelse og udholdenhed. Den elegance, historien fortælles med, er ærefrygtindgydende.

Søren Birkvads monumentale og generøst illustrerede rejse gennem dokumentarfilmens klassikere hen over midten af det 20. århundrede vil blive et referenceværk på sit felt.

Tidobbelt Oscar-nomineret svindlerkomedie er en parade af tour de force-præstationer fra nogle af tidens bedste skuespillere.

Snehvide fægter med tyre i sprudlende stumfilmversion af Grimm-eventyret, hvor stedmoren er ren dominatrix og dværgene milevidt fra Disneys milde gnomer.

Historien om den fortabte eventyrer er en charmerende animationshyldest til film som Indiana Jones og Star Wars – og en hæsblæsende fortælling for de små.

Martin Scorseses nye film er fuld af paralleller til mesterværkerne Goodfellas og Casino. Og så er den grotesk underholdende.

DR’s nye søndagsserie Arvingerne tager favntag med den moderne familie – og gør det med dialog og skuespil, der hører til det bedste, dansk tv-drama har leveret.

De mindste begivenheder får en skæbnesvanger tyngde i spændende Sundance-vinder, som bygger på en historie, der er larger than film.

Det er fristende at erstatte ”nymfoman” med ”kunstner” og læse Nymphomaniac som Triers poetik. Men den er også legesyg, poetisk og vis. Og så har den Triers måske bedste scene nogensinde.

En fremmed flytter ind i gådefuld hollandsk film, der er mareridtsagtigt hypnotiserende og nøgternt surrealistisk.